Om EKF

Danmark deler eksportkvaler med Eurozonen

I 2018 tabte Danmark terræn på de internationale eksportmarkeder og sakkede bagud i forhold til EU-gennemsnittet. Men Danmark deler sine kvaler med landene i Eurozonen.
Denne analyse af Jørn Fredsgaard Sørensen, chef for lande, banker og sektorer i EKF Danmarks Eksportkredit, er bragt i Jyllands-Posten 14. februar 2019.

Vintervejret har fået store dele af den danske befolkning til at skrante, men de kolde, mørke tider har også sat sine aftryk på den danske eksport. Med en markant nedgang i eksporten i slutningen af 2018 blev året ikke den succeshistorie, man havde håbet på. Faktisk klarede den danske eksport sig ringere end gennemsnittet for de andre EU-lande, og de mørke tider kan udvikle sig til en reel fimbulvinter i 2019.
 
En udfordring for Danmarks eksport er, at flere af vores nærmarkeder ikke tilhører Eurozonen. Blandt Danmarks største eksportmarkeder finder man Storbritannien, Sverige, Norge og Polen, som har det til fælles, at de alle har oplevet et fald i valutaen med reduceret købekraft til følge.

Den skrantende eksport er dog ikke kun et dansk fænomen. Eksportkvalerne har også ramt Eurozonen, der i 2018 præsterede de dårligste eksport-tal siden 2013, hvor Eurozonen genrejste sig fra sygelejet efter gældskrisen.

Derfor stod 2018 i stærk kontrast til 2017, hvor eksporten buldrede af sted med en fremgang på ca. seks pct. Sygdomstegnene ramte bredt over alle sektorer, og det vækker undren, for forventningerne til 2018 var ellers gode. Ser man nærmere på årsagerne, skyldes det især et turbulent år i nogle af aftagerlandene uden for Eurozonen.

Lavere efterspørgsel uden for Eurozonen
Opbremsningen i Eurozonens eksport findes især i faldende efterspørgsel fra landene uden for zonen. Efterspørgslen faldt fra en vækst på fem pct. i 2017 til et direkte fald på 1,2 pct. i de første tre kvartaler af 2018. En ret markant nedtur, som især Tyrkiet og Storbritannien satte i gang.

Tyrkiet blev i 2018 ramt af en grim valutakrise, hvor en eskalerende politisk tvist med USA fik den tyrkiske lira til at falde drastisk. Den tyrkiske regering tøvede længe med at forhøje renten, som ellers er de økonomiske lærebøgers gængse modtræk til fald i valutakursen, men bedre sent end aldrig fik de den hævet og afværgede dermed den værste fare for kapitalflugt.

Krisen medførte et fald i importen af varer fra Eurozonen på over 30 pct., og det tyrkiske kavaleri ser ikke ud til at komme EU til undsætning lige med det samme. Alt peger i retning af recession for året 2019.

​Med til årsagerne hører også en dalende efterspørgsel i 2018 fra Storbritannien, der har været ramt af valutafald og usikkerheden om det forestående Brexit. Storbritannien aftager ca. 13 pct. af Eurozonens eksport.

Henimod slutningen af året var der dog forlydender om, at britiske virksomheder af frygt for en stadig mere sandsynlig ”Hard Brexit” fyldte lagrene godt op. Derfor kan 2018 vise sig at være et lidt mere almindeligt år for eksporten til Storbritannien – men 2019 bliver i hvert fald ikke almindeligt.

Ingen bedring på vej i 2019
For bare tre måneder siden troede vi, at 2019 ville blive et hæderligt år for dansk eksport og et godt år for den globale vækst. Men siden har vi set en kraftig reaktion på forskellige aktiemarkeder på en rente-stigning fra USA og en afmatning af økonomien i både EU og Kina.

På den anden side af Atlanterhavet har aktiemarkederne tabt pusten en smule, og økonomien står til at komme i reel modvind om et par kvartaler og sende USA i en mild recession omkring midten af 2020. En nedtur i USA vil kunne mærkes i både verdenshandlen og den globale vækst.
 
Samtidig oplever vi også en afmatning i efterspørgslen fra Kina. Det er indtil videre usikkert, hvor meget det betyder for eksporten, men opbremsningen i den kinesiske økonomi kan meget vel være større, end hvad vi får at vide i de officielle tal. Det får usikkerhedsmarginen til at pege nedad – og desværre i retning af et sløvt år for både Danmarks og Eurozonens eksport.
Index for robots