Landevurdering

EKF’s vurdering af risiko ved eksport til Grækenland


Risikoklasse

Risikoklassen afspejler risikoen for, at en køber ikke kan betale på grund af politiske risici i landet. Jo højere tallet er, des højere er risikoen.
 

 

 

EKF's dækningspolitik

 

Kredittid
/Køber
Garantier uden kredittid Op til 1 år 1-5 år Over 5 år
Offentlig køber EKF har krav om garanti fra Finansministeriet. ​EKF accepterer ikke offentlige købere.
Privat køber EKF accepterer stærke købere svarende til minimum BBB- ​​EKF accepterer ikke risiko på private købere i landet – se under Banker om eventuel mulighed for dækning via bankmarkedet​.
Bank EKF kan godkende kreditværdige banker. ​EKF accepterer ikke risiko på banker i landet.

Vekselfinansiering: Ikke vurderet - Kontakt EKF

Garantier i lokal valuta: Godkendt
 

Generelle forudsætninger for EKF's risikovurderinger
Denne information beskriver EKF’s vejledende landepolitik på udgivelsestidspunktet. Beskrivelsen er uden forpligtelser for EKF med hensyn til konkrete ansøgninger om eksportkreditgarantier. Før der disponeres på baggrund af dette materiale, opfordres virksomheden derfor til at indhente nærmere rådgivning hos EKF.

Grækenland – eksportmuligheder for de hurtige og risikovillige

Græsk økonomi viser forsigtige tegn på bedring, men gældsbyrden vejer fortsat tungt
 
Denne analyse er bragt i Jyllands-Posten 10. maj 2018.
 
Deres økonomi har i mange år lignet en græsk tragedie, og der er endnu langt til, at man kan skrive et helteepos om Grækenlands ledende politikere. For Grækenland har ikke bare været i næsten konstant recession siden finanskrisen. De er gået baglæns i en sådan grad, at Grækenlands BNP i dag ligger 25 procent under, hvad det var i 2008. Da det så værst ud lå arbejdsløsheden på omkring 28 pct., den er nu nede på omkring 21 pct.
 
Grækenlands økonomi har været så dårlig, at EKF Danmarks Eksportkredit har været lukket for udstedelse af de fleste typer af eksportkreditter og garantier til landet siden 2015. Det skyldes primært den høje kreditrisiko som følge af Grækenlands høje offentlige gæld på svimlende 180 pct. af BNP – mod Danmarks cirka 35 pct.
 
Grækenland og deres kreditorer har over de sidste år haft et løbende tovtrækkeri om vilkårene for landets låneprogrammer. Kreditorerne har stillet krav om en hestekur, der skulle bringe økonomien på fode igen, men der har været modstand i store dele af den græske befolkning.
 
Det så man ved den spektakulære folkeafstemning i 2015, hvor grækerne sagde nej til sparekravene i hjælpeaftalen fra EU og IMF, men i realiteten endte den græske premierminister med alligevel at måtte indgå en aftale. 
 
Havde det ikke været for EU’s og IMF’s hjælpepakker var Grækenland formentlig gået statsbankerot, og det vil stadig tage mange år, før Grækenland er ude af gældsbyrden, medmindre de indgår en aftale om gældssanering med deres kreditorer i EU og IMF.
 
På egne ben
Men nu går det fremad – om end med små skridt. I 2016 havde Grækenland et overskud på knap 4 procent på statsbudgettet – før rentebetalinger på de store lån. Lægger man dem til, balancerer budgettet kun lige akkurat.
 
Udfordringen er, at Grækenland som euroland ikke har de store pengepolitiske håndtag at hive i, når det gælder om at gøre sig mere konkurrencedygtig i forhold til udlandet. Dermed er den eneste reelle mulighed for at forbedre konkurrenceevnen at gennemføre løn- og arbejdsmarkedsreformer.
 
Til august udløber hjælpepakkerne, og så skal grækerne finansielt stå på egne ben. Om det kan lade sig gøre at genetablere de udenlandske investorers tillid afhænger i høj grad af, at om den græske regering kan holde fokus på budgetdisciplinen og de nødvendige reformer. Noget tyder på det, for sidste sommer blev der igen udstedt græske statsobligationer til en hæderlig rente og med en pæn overtegning.
 
Grækenland har en koalitionsregering med det venstreorienterede Syriza-parti som største regeringsparti. Regeringen har vist sig mere villig til at foretage besparelser, end mange regnede med, da regeringen blev valgt i 2015. Spørgsmålet er, om Grækenland kan holde kursus fremadrettet, eller om politiske spændinger og utilfredshed i befolkningen vil føre til længere perioder med politisk ustabilitet.

Gode muligheder
Dansk eksport til Grækenland er faldet de seneste år. En af de største indtægtskilder er turismen, og den har lukreret på solhungrende turisternes angst for terrorangreb i Egypten og Tyrkiet. Samtidig er Grækenland en af verdens største shippingnationer, og rederierne har stort set redet stormen af.
 
Grækenland har også et omfattende landbrug, der tilbyder en række af de samme fødevareprodukter som de andre middelhavslande. De har bare væ-ret ineffektive og langt dårligere til at sælge deres fødevarer til en konkurrencedygtig pris end deres nabolande.
 
Det er derfor inden for alle sektorer, der nu er gode muligheder for danske eksportører, der kan tilbyde grækerne hårdt tiltrængte effektivitetsforbedringer. Læg hertil, at Grækenland skal i gang med en energireform, med fokus på vind- og solenenergi, så også her er der gode danske eksportmuligheder.
 
Grækenland har de sidste 10 år været præget af et – for EU usædvanligt – dårligt erhvervsklima med mange konkurser, svage banker, en alt for stor offentlig sektor med et tungt bureaukrati og svage juridiske institutioner. Det er der endnu ikke rettet helt op på, og derfor skal man som eksportør være opmærksom på den forholdsvis store risiko, der fortsat er ved handel med landet.
 
 

Gå direkte til land

Jeppe Skårhøj

Få mere information om landet

Kontakt EKF's analytiker:
Jeppe Skårhøj
+45 35 46 26 92

Gå direkte til land

Index for robots