Landevurdering

EKF’s vurdering af risiko ved eksport til Usbekistan


Risikoklasse

Risikoklassen afspejler risikoen for, at en køber ikke kan betale på grund af politiske risici i landet. Jo højere tallet er, des højere er risikoen.
 

 

 

EKF's dækningspolitik

 

Kredittid
/Køber
Garantier uden kredittid Op til 1 år 1-5 år Over 5 år
Offentlig køber EKF stiller krav om garanti fra Finansministeriet på vegne af offentlige købere.
Privat køber EKF accepterer meget stærke købere svarende til minimum B
​EKF accepterer de allerstærkeste købere i landet svarende til minimum B+ EKF accepterer som hovedregel ikke private købere, med mindre særlige forhold reducerer risikoen i den konkrete sag - kontakt EKF
Bank EKF kan godkende kreditværdige banker.

EKF kan godkende sager under 10 mio. kr. efter konkret vurdering uanset øvrige vilkår på landet.

Vekselfinansiering: Ikke godkendt

Garantier i lokal valuta: Ikke vurderet - Kontakt EKF

 

Generelle forudsætninger for EKF's risikovurderinger
Denne information beskriver EKF’s vejledende landepolitik på udgivelsestidspunktet. Beskrivelsen er uden forpligtelser for EKF med hensyn til konkrete ansøgninger om eksportkreditgarantier. Før der disponeres på baggrund af dette materiale, opfordres virksomheden derfor til at indhente nærmere rådgivning hos EKF.

Usbekistan – nye vinde over sletterne

 
Usbekistan ligger i et område med stolte handelstraditioner, men har i mange år været isoleret fra om-verdenen. Et præsidentskifte i 2016 giver dog håb om forandringer, og Usbekistan kan muligvis udvikle sig til et interessant eksportmarked.
 
Af Peter Toft, chefanalytiker, EKF
Bragt i Jyllandsposten den 1. februar 2018
 
For omkring 700 år siden summede byerne af international atmosfære, når kameler og karavaner læsset med silke og krydderier krydsede Centralasien. Dengang var Usbekistan et knudepunkt på Silkevejen fra Kina til Euro-pa.
Landet har dog ikke fyldt meget i den internationale samhandel, siden det blev selvstændigt i 1991. Efter Sovjet-unionens opløsning blev Islam Karimov valgt til præsident med overvældende stemmeprocenter i et kritiseret valg. Frem til sin død i september 2016 førte han en oligarkisk og isolationistisk politik, der stort set lukkede landet af fra omverdenen. Men med Karimovs afløser, Shavkat Mirziyoyev, blæser der muligvis nye vinde over sletteland-skaberne. Den nye præsident signalerer en forbedring af det dårlige forretningsklima og tøbrud i det kølige forhold til nabolandene. Der er ligeledes håb om bedring i Usbekistans blakkede omdømme på menneskerettighedsfron-ten.
 
På vej ud af isolationen
Første afgørende skridt mod et bedre forretningsklima tog Usbekistan i september 2017 ved at opgive mange års fastkurspolitik. Nu er den usbekiske valuta, som, faldet ca. 40 pct. over for de internationale valutaer, og restrikti-oner på omveksling og udførsel af hård valuta er stort set fjernet. Det gør det mere attraktivt for udlandet at inve-stere i landet og nemmere for usbekiske virksomheder at handle internationalt.
 
Andet skridt ud af isolationen er at forbedre landets menneskerettigheder. Tvangsarbejde, tortur, begrænset yt-ringsfrihed og forfølgelse af minoriteter, journalister og oppositionen har længe været hverdagskost. Ved FN’s generalforsamling i september sidste år lovede præsident Mirziyoyev dog, at der nu sættes en stopper for det omfattende tvangsarbejde i bomuldsmarkerne. Endvidere har præsidenten genåbnet dialogen med nabolande-ne, efter Usbekistan stort set har haft konflikter med dem alle.
 
Makroøkonomisk ser det fornuftigt ud
 
Der er god balance i landets økonomi, herunder en kontrolleret inflation, lav gæld og et fornuftigt statsbudget. Til gengæld er økonomien sårbar pga. afhængighed af eksport af råvarer som bomuld, naturgas og guld, hvor priserne kan svinge. Usbekistan afsætter desuden især til ét marked, Kina, og påvirkes derfor af udviklingen her. De sidste år har der dog været 7-8 pct. økonomisk vækst, og i 2018 forventes en pæn vækst på 4,5 pct.
 
En moderne silkevej?

De nye takter gør Usbekistan til et interessant marked. Fx har Kina med prestigeprojektet ”One Belt, One Road” ambitioner om at genskabe Silkevejen og investere i infrastruktur tværs over Centralasien.
Præsident Mirziyoyev har også genåbnet dialogen med de europæiske investeringsbanker EIB og EBRD, der nu kan bane vejen for udviklingen i landet. Ikke mindst infrastrukturen kalder på en opgradering.
Landbruget og mineindustrien trænger også til at blive videreudviklet og effektiviseret med nye teknologier, så her kan der være et potentielt eksporteventyr for danske virksomheder.
 
Risiciene er dog fortsat høje, og hvis Usbekistan vil tiltrække investorer, skal menneskerettighedsomdømmet reelt forbedres. Der er ligeledes udfordringer med korruption, pengehvidvask og et uigennemsigtigt forretningsklima. Der er desuden ingen tegn på et opgør med den oligarkiske styreform, og landets institutioner tilgodeser derfor særinteresser. Derfor er det vigtigt for danske virksomheder, der øjner muligheder i det gamle centralasiatiske handelscentrum, at afdække betalingsrisiciene.
 
EKF Danmarks Eksportkredit bistår danske virksomheder med finansiering af eksport. Læs mere på ekf.dk 

Gå direkte til land

Peter Toft

Få mere information om landet

Kontakt EKF's analytiker:
Peter Toft
+45 35 46 26 53

Gå direkte til land

Index for robots