Landevurdering

EKF’s vurdering af risiko ved eksport til Aserbajdsjan


Risikoklasse

Risikoklassen afspejler risikoen for, at en køber ikke kan betale på grund af politiske risici i landet. Jo højere tallet er, des højere er risikoen.
 

 

 

EKF's dækningspolitik

 

Kredittid
/Køber
Garantier uden kredittid Op til 1 år 1-5 år Over 5 år
Offentlig køber EKF accepterer garantier fra Finansministeriet, mens vi vurderer andre offentlige købere konkret.
Privat køber

EKF accepterer stærke købere svarende til minimum B

​EKF accepterer de allerstærkeste købere i landet svarende til minimum BB-
Bank EKF accepterer kun særligt stærke banker.

EKF kan godkende sager under 25 mio. kr. efter konkret vurdering uanset øvrige vilkår på landet.

Vekselfinansiering: Ikke vurderet - Kontakt EKF

Garantier i lokal valuta: Ikke vurderet - Kontakt EKF

 

Generelle forudsætninger for EKF's risikovurderinger
Denne information beskriver EKF’s vejledende landepolitik på udgivelsestidspunktet. Beskrivelsen er uden forpligtelser for EKF med hensyn til konkrete ansøgninger om eksportkreditgarantier. Før der disponeres på baggrund af dette materiale, opfordres virksomheden derfor til at indhente nærmere rådgivning hos EKF.

​Aserbajdsjan – sort fremtid for oliestaten


Denne analyse er bragt i Jyllands-Posten 3. august 2017
Af Peter Toft, chefanalytiker EKF
 
 
Aserbajdsjan er et af verdens ældste olielande, og så sent som i begyndelsen af det tyvende århundrede stod landet for op mod halvdelen af verdens olieproduktion. Aserbajdsjan råder også over store naturgasreserver. I dag ser det dog sort ud for Aserbajdsjan, og det skyldes ikke kun de faldende oliepriser. For Aserbajdsjan er på mange måder fortsat et feudalt samfund, der nok har præsteret høje vækstrater, da oliepriserne toppede, men nogle få velforbundne og rige familiers kontrol med olien, erhvervslivet, den finansielle sektor og det politiske system lægger en dæmper på den økonomiske udvikling, hvor også høj korruption begrænser.

Usund økonomi
Aserbajdsjans har en økonomi, der på én gang minder om de arabiske golfstaters og på samme tid lider af de svagheder, der karakteriserer de centralasiatiske republikker, der aldrig har fået gang i en sund markedsøkonomi efter Sovjetunionens kollaps. De mange år, hvor oliemillionerne rullede ind har gjort, at andre erhvervssektorer aldrig er blevet udviklet i nævneværdigt omfang ikke mindst pga. en nu delvist forladt fastkurspolitik over for amerikanske dollar, der har gjort eksport for dyr og import for billig. Landbrugssektoren er ineffektiv, og landet må dække en stor del af behovet for madvarer, forbrugsgoder og maskiner og udstyr til olieindustrien med import.
Det er kun en relativt beskeden del af olieindtægterne, der siver ned til almindelige borgere, der samtidig har et begrænset incitament til at starte egen forretning på grund af det vanskelige kommercielle klima. For korruptionen er omfattende, retssystemet er ikke uafhængigt, det går langsomt med at indføre ny teknologi, og banksektoren er særdeles usikker og viklet ind i de magtfulde familiers særinteresser. I maj gik landets største bank konkurs, og alene under de sidste tre års oliepriskrise er hele 10 banker gået konkurs.

Risikabel plan
Aserbajdsjan har forsøgt at positionere sig som et pro-vestligt land i det russisk-dominerede Kaukasus og få rollen som en alternativ naturgaseksportør til Europa uden om Rusland. Det vil styrke Europas energisikkerhed, og USA og EU har derfor gjort meget for at støtte denne kurs. Men planen om at bryde Ruslands gasmonopol ved at bygge en alternativ naturgasledning gennem Georgien, Tyrkiet, Grækenland og Balkan har til gengæld udfordret forholdet til Rusland, der i øvrigt er kerneallieret med Aserbajdsjans ærkefjende, Armenien.
Armenien og Aserbajdsjan var i krig i starten af 1990’erne om kontrollen med enklaven, Nagorny Karabak, der sammen med en række omliggende provinser i dag er under armensk kontrol. Det betyder også, at der har været en stor genhusningsopgave at løse i forhold til de omkring 800.000 internt fordrevne aserbajdsjanere ud af den 9,7 millioner store befolkning, og der er fortsat jævnligt skyderier og træfninger i området omkring enklaven.
En anden udfordring, som har skabt dårlig stemning i regionen, er spørgsmålet om rettighederne til olie- og naturgas under Det Kaspiske Hav, hvor de omkringliggende lande har været uenige om princippet for delingen. En løsning kan dog være på vej her, og det kan bane vejen for den videre udvikling af naturressourcerne i området.

Risiko for uro
Økonomisk krise, korruption og social uretfærdighed kan bidrage til voksende utilfredshed i befolkningen og medføre politisk ustabilitet. Præsident Aliev har nok set de voksende problemer, og har derfor taget initiativ til et reformprogram for, hvordan man kan skabe mere social balance i og diversificering af den aserbajdsjanske økonomi. Planen peger på at fremme udvikling af den private sektor, at opføre billige boliger, udvikle turismen, modernisere landbrugssektoren, udvikle industrisektoren og opgradere informationsteknologien. Hvis planerne realiseres kan det åbne muligheder for danske eksportører, men man skal være bevidst om risikoen ved at gå ind i et land som Aserbajdsjan. De mange udfordringer gør, at EKF yder garantier, hvor risikoen ligger direkte på staten i form af en statsgaranti eller på de bedre banker i form af remburser eller bankgarantier.
 
 

Gå direkte til land

Peter Toft

Få mere information om landet

Kontakt EKF's analytiker:
Peter Toft
+45 35 46 26 53

Gå direkte til land

Index for robots