Landevurdering

EKF’s vurdering af risiko ved eksport til Iran


Risikoklasse

Risikoklassen afspejler risikoen for, at en køber ikke kan betale på grund af politiske risici i landet. Jo højere tallet er, des højere er risikoen.
 

 

 

EKF's dækningspolitik

EKF er aktuelt på standby for al garantiudstedelse til Iran.

Kredittid
/Køber
Garantier uden kredittid Op til 1 år 1-5 år Over 5 år
Offentlig køber EKF accepterer ikke offentlige købere.
Privat køber EKF accepterer ikke risiko på private købere i landet – se under Banker om eventuel mulighed for dækning via bankmarkedet.
Bank EKF accepterer ikke risiko på banker i landet.

Vekselfinansiering: Ikke vurderet - Kontakt EKF

Garantier i lokal valuta: Ikke vurderet - Kontakt EKF
 

 

Markedsrapporter fra hele verden

EKF udarbejder løbende markedsrapporter om udvalgte lande i samarbejde med Dansk Erhverv. Rapporterne indeholder relevant information for danske virksomheder, der handler med eller investerer i udlandet.

Læs vores markedsrapport om Iran her


 

​Iran (opdateret 7. juni 2018)

Den 14. juli 2015 nåede Iran og P5+1 frem til en aftale omkring det iranske atomprogram, og medio januar 2016 blev aftalen endeligt implementeret og størstedelen af EU’s, USA’s og FN’s sanktioner lempet. Dette åbnede op for det iranske marked, som har et stort eksportpotentiale. Den 8. maj valgte Trump dog at trække USA ud af atom-aftalen med Iran med beskeden om, at USA planlægger at indføre det højeste niveau af økonomiske sanktioner mod Iran. Hvad dette nøjagtigt indebærer og hvilke implikationer det får dansk og europæisk eksport til Iran er fortsat ikke afklaret. Alt imens arbejder EU, som fortsat forpligter sig til aftalen, på højtryk for finde modtiltag, som skal understøtte eksporten til landet på trods af den amerikanske udmelding. 
 
Økonomisk udvikling
Iranerne har arbejdet med begrebet ”modstandsøkonomi”. Med det ønsker iranerne at sende et signal til omver-denen om, at sanktionerne ikke har skadet den iranske økonomi, og at de kan klare sig selv. Faktum er dog, at en række økonomiske nøgletal for Iran afslører, at den iranske økonomi i høj grad har lidt under sanktionerne. Dertil kommer landets afhængighed af olie. Iran er dog mere diversificeret end mange af de øvrige lande i regionen, men har alligevel store strukturelle udfordringer. Staten er i en transformation, hvor man ser et skifte fra en om-fordelende stat, til en stat som i højere grad er styret af markedskræfter, drevet af den private sektor og troen på trickle-down-effekten, hvilke har mange afledte udfordringer og konsekvenser.
Den iranske økonomi er karakteriseret ved et mindre underskud på det offentlige budget, overskud på betalings-balancens løbende poster og en lav offentlig gæld og udlandsgæld. Selvom den iranske økonomi er mærket af de mange år med sanktioner, har Iran dog isoleret set et relativt godt økonomisk udgangspunkt. Der eksisterer dog fortsat store strukturelle udfordringer, og nu hvor de amerikanske sanktioner bliver genindført, vil det iranske økonomi gå en svær tid i møde.
 
Politisk udvikling
I maj 2017 genvandt Rouhani præsidentembedet med et stærkt mandat. Dette var godt for dansk eksport, idet Rouhani er forretningsorienteret. Reformplanerne for den iranske banksektor skrider dog langsomt frem, og en rekapitalisering af den meget svage banksektor lader vente på sig. Det er dog fortsat EKF’s vurdering, at banksek-toren må forventes at have stor opbakning fra staten, idet denne er afgørende for landets reintegration med det internationale samfund. Den Øverste Åndelige Leder, Khamenei, er dog fortsat den ultimative beslutningstager. Regimet er fragmenteret, og det kan være svært at opnå konsensus på tværs af alle beslutningsorganer pga. af polariseringen mellem de konservative kræfter og de moderate kræfter. Den Iranske Revolutionsgarde er loyal over for Den Øverste Åndelige Leder og er af afgørende betydning for landets stabilitet.
 
Den 14. juli 2015 nåede Iran og P5+1 (de fem permanente medlemmer af FN’s sikkerhedsråd, Kina, Frankrig, Rusland, Storbritannien, USA plus Tyskland) frem til en aftale (JCPOA) omkring det iranske atomprogram, og me-dio januar 2016 blev aftalen endeligt implementeret og størstedelen af EU’s, USA’s og FN’s sanktioner lempet. Det-te åbnede op for det iranske marked, som har et stort eksportpotentiale, men optimismen aftog i kølvandet af valget af Trump pga. usikkerheden omkring den amerikanske udenrigspolitik. Trumps Iran-strategi kan overordnet beskrives som en anti-strategi, som grundlæggende baserer sig på at gå imod Obamas tidligere mærkesager og triumfer, og Trumps aversion mod Iran og atomaftalen mundede ud i, at Trump trak USA ud af atomaftalen i maj 2018.
 
Trumps udmelding kommer som følge af, at den amerikanske præsident, som en del af den amerikanske følgelov-givning, skal bekræfte suspenderingen af landets sanktioner mod Iran med 120 dages mellemrum. Trump har kritiseret flere aspekter af aftalen og kaldt aftalen for ”the worst deal ever”, men det har tidligere været vurderet, at man sandsynligvis ville finde en løsning uden om atomaftalen målrettet missilprogrammet, som kunne tilfreds-stille Trump efter han i januar stillede et ultimatum om at fikse atomaftalen. USA har forhandlet intensivt med sine medunderskrivere Frankrig, Tyskland og Storbritannien, men altså uden at finde en løsning, som kunne lægge et tilfredsstillende pres på Iran. Det skal bemærkes, at USA trækker sig ud af aftalen, på trods af at Iran har over-holdt deres del af aftalen. Europæerne og Iran har meldt ud at de forsat forpligter sig til aftalen, ligesom Kina, Rusland og FN, som også er medunderskrivere af aftalen.
 
I princippet kan aftalen bestå uden USA's deltagelse. Hvorvidt aftalen har værdi i et format uden USA er tvivlsomt pga. de amerikanske ekstra-territoriale sanktioner – hvis disse genindføres – som blandt andet rammer europæi-ske selskaber og banker. Derfor er der stor risiko for, at Iran ikke vil opnå de økonomiske fordele, de er blevet stillet til udsigt, hvorved incitamentet til at blive i aftalen forsvinder. Iran vil være særligt sårbar, hvis landets olie-eksport påvirkes, som er en afgørende kilde til hård valuta. USA’s udtrædelse af atomaftalen er ikke kun et uden-rigspolitisk spørgsmål, men i høj grad et indenrigspolitik, og de konservative kræfter kommer styrket ud af krisen, mens den moderate præsident Rouhani politisk set er en svækket mand.
Der forhandles nu intensivt i EU om, hvorvidt man har mulighed for at mitigere implikationerne ved at amerikaner-ne trækker sig ud af atomaftalen og genindfører sanktionerne. Der vil højst sandsynligt indføres en række tiltag, men det vil blive vanskeligt i praksis at opretholde mulighederne for en voksende eksport til Iran, og langt hen af vejen vil det være et spørgsmål om symbolpolitik. Og det er en vanskelig opgave, idet balancen mellem modtiltag, symbolpolitik og handelskrig er hårfin. En ting er dog sikker – og det er, at det transatlantiske samarbejde endnu engang har lidt et nederlag. Trump har meddelt, at han er villig til at forhandle en helt ny atomaftalen, men i lyset af hvor mange år JCPOA var undervejs, vil det højst sandsynligt kræve mange lange forhandlinger at nå dertil.
 
Kommercielt klima
Iran har et vanskeligt kommercielt klima, herunder et dårligt juridisk system og svært operationelt miljø. Med lempelserne af centrale sanktioner mod den finansielle sektor og store produktgrupper har der været udsigt til at det kommercielle klima vil forbedres væsentligt. Genindførelsen af de amerikanske sanktioner gør det dog van-skeligt at opnå de forbedringer. Det iranske marked kunne have samme potentiale som det tyrkiske marked, hvil-ket understreger de store muligheder, der potentielt ligger i det iranske marked.
Banksektoren er mærket af flere år med omfattende økonomiske sanktioner. Mange af de store banker i Iran har stor erfaring med international handel, men sektoren er underudviklet. Andelen af nødlidende lån er generelt me-get høj, og kapitaliseringen for en række statsejede, men også privatejede banker, er faretruende dårlig. En ræk-ke banker er sandsynligvis direkte insolvente, men det vurderes som usandsynligt, at staten vil lade bankerne gå ned, men en decideret rekapitalisering lader dog vente på sig, selvom IMF vurderer, at det er presserende.


 


Generelle forudsætninger for EKF's risikovurderinger
Denne information beskriver EKF’s vejledende landepolitik på udgivelsestidspunktet. Beskrivelsen er uden forpligtelser for EKF med hensyn til konkrete ansøgninger om eksportkreditgarantier. Før der disponeres på baggrund af dette materiale, opfordres virksomheden derfor til at indhente nærmere rådgivning hos EKF.

Gå direkte til land

Iran og bankerne

Idet EKF ikke kan agere bank, er der altid behov for at have en kommerciel bank med på forretningen, for at EKF kan yde garanti og støtte op om transaktionen. Vi anbefaler derfor eksportøren at kontakte sit eget pengeinstitut for at høre om mulighederne for at foretage Iran-transaktioner.  

Ane Juul Jonsson

Få mere information om landet

Kontakt EKF's analytiker:
Ane Juul Jonsson
Barsel

Gå direkte til land

Index for robots