Landevurdering

EKF’s vurdering af risiko ved eksport til Libanon


Risikoklasse

Risikoklassen afspejler risikoen for, at en køber ikke kan betale på grund af politiske risici i landet. Jo højere tallet er, des højere er risikoen.
 

 

 

EKF's dækningspolitik

 

Kredittid
/Køber
Garantier uden kredittid Op til 1 år 1-5 år Over 5 år
Offentlig køber EKF stiller krav om garanti fra Finansministeriet på vegne af offentlige købere.
Privat køber EKF accepterer de allerstærkeste købere i landet svarende til minimum B. ​EKF accepterer ikke risiko på private købere i landet – se under Banker om eventuel mulighed for dækning via bankmarkedet.
Bank EKF kan godkende kreditværdige banker.

Vekselfinansiering: Ikke vurderet - Kontakt EKF

Garantier i lokal valuta: Ikke vurderet - Kontakt EKF
 

 

Markedsrapporter fra hele verden

EKF udarbejder løbende markedsrapporter om udvalgte lande i samarbejde med Dansk Erhverv. Rapporterne indeholder relevant information for danske virksomheder, der handler med eller investerer i udlandet.

Læs vores markedsrapport om Libanon her


 

Libanon – et stabilt ustabilt land 

 
Af Ane Juul Jonsson, Senioranalytiker EKF
Artikel har været bragt i Jyllands-Posten
 
Libanon er et land med en balance mellem sunnier, shiaer og kristne, der er så hårfin, at der er lavet kvoter for fordelingen af de vigtigste pladser i regeringen for at begrænse den politiske ustabilitet. 
Mellemøstens stridende stormagter Iran og Saudi-Arabien er involveret i en række stedfortræderkonflikter i regio-nen. Landene støtter hver deres religiøse fraktion massivt økonomisk og militært, men i stigende grad også ved at blande sig direkte i andre landes politik og tvinge landene i regionen til at vælge side.
Under et besøg i Saudi-Arabien i november dukkede den libanesiske premierminister Hariri pludselig op på tv og meddelte med blanke øjne, at han trak sig fra sin post, fordi han følte sig truet på livet. Hariri fremstod mere som saudiernes gidsel end gæst, men Saudi-Arabien nægtede at have noget med beslutningen at gøre. Kort efter blev Hariri dog reddet på stregen af den franske præsident Macron, der inviterede ham til Paris. Herfra tog han hurtigt tilbage til Libanon, og vel hjemme igen trak han sin tilbagetrækning tilbage.
 
Udenlandsk støtte
Libanon har været stabilt ustabilt i årtier. Borgerkrigen fra 1975 til 1990, religiøse stridigheder, politikermord, ter-rorangreb, konflikter med Israel og de mange flygtninge bidrager alle til ustabiliteten, som er med til at skubbe til landets hårfine balance. Men heri findes også årsagen til den massive udenlandske økonomiske støtte.
Iransk-støttede Hizbollah, som en lang række lande opfatter som en terrorbevægelse, har øget sin indflydelse de seneste år og er trukket i jakkesættene for at gå ind i Hariris regering. Det er iranerne vilde med. Det er saudi-araberne til gengæld ikke.
I 2016 suspenderede Saudi-Arabien militær støtte til Libanon for ca. 3 mia. dollars og har siden afbrudt de diplo-matiske forbindelser på grund af regeringens tætte forbindelser til Hizbollah og Iran. Men for få uger siden vendte den saudiske ambassadør tilbage. Han er indædt modstander af Hizbollah, og saudierne er derfor næppe færdige med at forsøge på at trække Libanon i deres retning og væk fra Irans indflydelse.
 
Tårnhøj gæld
Man kan undre sig over, hvad der trods kaos får Libanon til at fremstå som et nogenlunde velfungerende samfund. Den offentlige gæld er tårnhøj på 140 % af BNP, og landet har ingen nævneværdige råstoffer, industri- eller land-brugsproduktion. Når det alligevel løber rundt, er det primært på grund af en robust banksektor, storudenlandsk støtte og de massive pengeoverførsler fra libanesere bosat i udlandet.
Den økonomiske model er ikke holdbar i længden, og i januar 2018 hyrede regeringen konsulentbureauet McKinsey & Co. til at rådgive om en restrukturering af økonomien. Men det politiske og religiøse kludetæppe gør, at regeringen er delvist handlingslammet og får svært ved at gennemføre reformer. En ny valglov skal sikre et parlamentsvalg til maj i år. Det er første gang siden 2009, at befolkningen får lov til at give sit besyv med om, hvordan landet skal regeres.
Den danske eksport til Libanon består primært af medicinalvarer, mejeriprodukter, fødevarer og mode, der især henvender sig til overklassen og den velhavende del af middelklassen. Men danske eksportører har også været involveret i store energiprojekter, som skal være med til at understøtte en langsigtet vækst i landet.
Ved eksport skal man dog være opmærksom på den markante politiske og økonomiske risiko, der fortsat præger landet.
 
 
 
 
 

Generelle forudsætninger for EKF's risikovurderinger
Denne information beskriver EKF’s vejledende landepolitik på udgivelsestidspunktet. Beskrivelsen er uden forpligtelser for EKF med hensyn til konkrete ansøgninger om eksportkreditgarantier. Før der disponeres på baggrund af dette materiale, opfordres virksomheden derfor til at indhente nærmere rådgivning hos EKF.

Gå direkte til land

Ane Juul Jonsson

Få mere information om landet

Kontakt EKF's analytiker:
Ane Juul Jonsson
Barsel

Gå direkte til land

Index for robots