Landevurdering

EKF’s vurdering af risiko ved eksport til Israel


Risikoklasse

Risikoklassen afspejler risikoen for, at en køber ikke kan betale på grund af politiske risici i landet. Jo højere tallet er, des højere er risikoen.
 

 

 

EKF's dækningspolitik

 

Kredittid
/Køber
Garantier uden kredittid Op til 1 år 1-5 år Over 5 år
Offentlig køber EKF accepterer garantier fra Finansministeriet, mens vi vurderer andre offentlige købere konkret.
Privat køber

EKF accepterer alle kreditværdige købere.

Bank EKF kan godkende kreditværdige banker.

EKF kan godkende sager under 25 mio. kr. efter konkret vurdering uanset øvrige vilkår på landet.

Geografiske restriktioner – kontakt EKF.

Vekselfinansiering: Godkendt med særlige forhold - Kontakt EKF

Garantier i lokal valuta: Godkendt op til beløb på DKK 25 mio. For større beløb kontakt EKF.
 

 

Markedsrapporter fra hele verden

EKF udarbejder løbende markedsrapporter om udvalgte lande i samarbejde med Dansk Erhverv. Rapporterne indeholder relevant information for danske virksomheder, der handler med eller investerer i udlandet.

Læs vores markedsrapport om Israel her


 

Generelle forudsætninger for EKF's risikovurderinger
Denne information beskriver EKF’s vejledende landepolitik på udgivelsestidspunktet. Beskrivelsen er uden forpligtelser for EKF med hensyn til konkrete ansøgninger om eksportkreditgarantier. Før der disponeres på baggrund af dette materiale, opfordres virksomheden derfor til at indhente nærmere rådgivning hos EKF.
Israel – et techmekka
Israel har på få årtier transformeret sin økonomier til en af de mest innovative i verden.
 
Denne analyse af EKF's senioralytiker Lynge Gørtz Smestad er bragt i Jyllands-Posten 4. april 2019.
 
Silicon Wadi. Israels pendant til techmekkaet Silicon Valley har i årtier udgjort rygraden i israelsk økonomi, og Israel har haft så stor succes med at skabe gode rammebetingelser for start ups, at innovative folk fra hele verden nu flokkes om det lille land.
De første hightech-virksomheder i Israel blev grundlagt i 1960’erne, men først i 1990’erne fik omverdenen for alvor øjnene op for, at Israel er en high-tech-nation i særklasse, og mange store virksomheder har i dag research and development afdelinger i Israel.

Men landet er også førende inden for andre nye teknologiske og medicinske områder – blandt andet produktion af medicinsk cannabis.
De gode kommercielle rammebetingelser, høj befolkningstilvækst og den korte afstand til Europa gør Israel til et oplagt fokus for danske eksportører. Byggebranchen og energisektoren er også områder, der har politisk fokus i Israel, og her kan dansk know-how spille en vigtig rolle.
 
Reformer
Økonomien har ikke altid været så sund. I 1980’erne var den israelske økonomi i dyb krise efter år med galope-rende offentlige udgifter, stigende gæld samt en lempelig pengepolitik, der fik inflationen til at eksplodere og ødelagde landets produktivitet og vækst.
I midten af 1980’erne udgjorde den offentlige gæld næsten 300 pct. af BNP imod ca. 60 pct. i dag. Israel formåede dog at komme ud af krisen ved at gennemføre en række reformer - herunder kraftige besparelser på de offentlige budgetter, privatiseringer af offentlige virksomheder, en åbning af økonomien mod omverdenen samt en finansiel deregulering, der har betydet, at den israelske stat har langt mindre kontrol over de finansielle markeder i dag end for 30 år siden.
Frimarkedstankegangen har medført en enorm velstandsfremgang, og den israelske reformhistorik er i dag en inspirationskilde for andre lande med strukturelle økonomiske udfordringer.

I dag er Israel et af de mest konkurrencedygtige lande i verden og det suverænt mest konkurrencedygtige land i Mellemøsten. Israel ligger således på niveau med vesteuropæiske lande, når man kigger på de mest benyttede internationale sammenligninger såsom Global Competitiveness Report, Human Development Index og Global Innovation Index.
 
Central og kontroversiel
En af de helt centrale skikkelser i reformeringen af den israelske økonomi er premierminister Benjamin Netanyahu, der i sine unge dage gik på top-universiteterne MIT og Harvard i USA. Han har siden 1990’erne haft en række topposter i israelsk politik, herunder oppositionsleder, finansminister og premierminister – sidstnævnte ad flere omgange.
 
Netanyahu har i sin regeringsperiode haft succes med at skabe gode rammebetingelser for private virksomheder. Han har sænket selskabsskatten, forbedret sikkerhedssituationen for israelerne ved bl.a. at bygge en kontroversiel separationsmur mod palæstinenserne. Han har også forbedret Israels forhold til udvalgte arabiske naboer – bl.a. Egypten, som de har haft en ’kold fred’ med siden 1979. De sidste år har Israel - med den egyptiske præsident Sisis billigelse - gennemført militære operationer på den egyptiske Sinaihalvø mod fælles fjender i de fundamentalistiske bevægelser Hamas og Isis.

Men Netanyahu er også en omdiskuteret figur, der aktivt støtter israelske bosættelser på den palæstinensiske Vestbred. Han har også reageret relativt kontant med bombninger rettet mod Hamas på Gazastriben, hver gang de sender raketter ind over Israel, om end hans eget bagland har kritiseret hans linje for at være for blød. Samtidig har den israelske statsanklager anbefalet, at man formelt tiltaler Netanyahu for korruption.
 
 

Gå direkte til land

Lynge Gørtz Smestad

Få mere information om landet

Kontakt EKF's analytiker:
Lynge Gørtz Smestad
+45 35 46 27 11

Gå direkte til land

Index for robots