Landevurdering

EKF’s vurdering af risiko ved eksport til Tunesien


Risikoklasse

Risikoklassen afspejler risikoen for, at en køber ikke kan betale på grund af politiske risici i landet. Jo højere tallet er, des højere er risikoen.
 

 

 

EKF's dækningspolitik

 

Kredittid
/Køber
Garantier uden kredittid Op til 1 år 1-5 år Over 5 år
Offentlig køber EKF stiller krav om garanti fra Finansministeriet på vegne af offentlige købere.
Privat køber EKF accepterer de allerstærkeste købere i landet svarende til minimum BB- ​EKF accepterer ikke risiko på private købere i landet.
Bank EKF kan godkende kreditværdige banker.

EKF kan godkende sager under 25 mio. kr. efter konkret vurdering uanset øvrige vilkår på landet.

EKF stiller krav om robusthed overfor valutaudsving.

Vekselfinansiering: Godkendt

Garantier i lokal valuta: Godkendt op til beløb på DKK 25 mio. For større beløb kontakt EKF.
 

 
 
Tunesien – fanget i en gældsfælde
 
Det er gået voldsomt tilbage for Tunesiens økonomi siden revolutionen i 2011
 
Af Lynge Gørtz Smestad, Senioranalytiker EKF Danmarks Eksportkredit.
 
Tunesien bliver gang på gang hyldet for sine demokratiske fremskridt siden 2011. Det arabiske forår startede her i en folkelig protest over fattigdom, arbejdsløshed og mangel på ytringsfrihed og demokrati, der fik den mangeårige præsident Ben Ali til at gå af.
Men kampen er langt fra slut endnu, for økonomien er kun blevet værre siden revolutionen, og både arbejdsløsheden og inflationen er steget mærkbart. Og siden en række bestialske terrorangreb i 2015 har det stået skidt til med turismen – landets 3. største indtægtskilde.
Demokratisk har sejren været bittersød. For nok har Tunesien fået demokrati og samlingsregeringer, men det har også været så svært for partierne at samarbejde, at Tunesien er blevet kastet ud i den ene politiske krise efter den anden. Senest i november hvor premierministeren lavede det, der blev den 10. regeringsrokade siden revolutionen, men hvor præsidenten nægtede at anerkende rokaden.
 
Gæld fordoblet
I et forsøg på at dæmpe den folkelige utilfredshed har man forhøjet lønningerne i det offentlige, der er landets største arbejdsgiver. Problemet er bare, at forsøget på at sætte gang i økonomien ved at hæve de offentlige udgifter er sket for lånte penge.
Tunesiens gæld er næsten fordoblet siden revolutionen. Hovedparten af gælden er optaget gennem IMF, og derfor er det lige nu reelt IMF, der holder hånden under Tunesiens økonomi. Men de lån forudsætter, at Tunesien også følger IMF’s anvisninger om at reducere de offentlige udgifter – og så er det lige vidt for de mange statsansatte.  Ydermere er arbejdsløsheden på over 15 procent, og dermed er der fortsat latent risiko for voldsomme, folkelige protester.
Læg hertil et underskud på betalingsbalancen, lave valutareserver og en sikkerhedssituation, der har fyldt meget i udlandets opfattelse af Tunesien. Endvidere betyder den stigende inflation og valutasvækkelsen, at centralbanken har begrænsede muligheder for at stimulere den relativt lave vækst på ca. 1-2 procent gennem en lempeligere pengepolitik.
Det er faktorer, danske virksomheder, der ønsker at eksportere til Tunesien, skal holde sig for øje. Den danske vareeksport til Tunesien var i 2017 på 238 mio. kroner - omtrent på samme niveau som før revolutionen.
 
Satser på vind og sol
Der er dog ét sted, hvor der er gode muligheder for dansk eksport; vedvarende energi. For Tunesien har gode forhold for både sol og vind, og nu håber man, at energi kan blive den nye eksportvare. Men det kræver både massive investeringer i energiproduktion og transmission, der hidtil har ligget som et monopol hos det statslige energiselskab.
Tunesiens regering har erkendt, at de er nødt til at åbne markedet for private investeringer i solcelleanlæg og vindmølleparker. Problemet er at tiltrække finansiering. Det handler blandt andet om lange, statsgaranterede aftageraftaler på strømmen. Men den slags aftaler ønsker Tunesien ikke at indgå, og så er det småt med pengene til opførslen.
Tunesien har i lighed med en række andre lande forsøgt at lave energiauktioner, men få ønsker at byde på aftaler, der er så usikre, som dem Tunesien lægger op til. Samtidig er hovedparten af de store banker statsejede og så svage, at de er tæt på at være insolvente.  
Så selv om Tunesien har en veldiversificeret økonomi, der både inkluderer industri- og tekstilproduktion, landbrug, turisme og en mindre olieindustri, så er landet fanget i en gældsfælde.
En yderligere udfordring er, at der er valg til både præsidentpost og parlament i 2019, og det gør regeringen fodslæbende i forhold til at indføre upopulære reformer, der kan forbedre økonomien.
 
Denne artikel har været bragt i Jyllandsposten 11/1-2019
 

Generelle forudsætninger for EKF's risikovurderinger
Denne information beskriver EKF’s vejledende landepolitik på udgivelsestidspunktet. Beskrivelsen er uden forpligtelser for EKF med hensyn til konkrete ansøgninger om eksportkreditgarantier. Før der disponeres på baggrund af dette materiale, opfordres virksomheden derfor til at indhente nærmere rådgivning hos EKF.

Gå direkte til land

Lynge Gørtz Smestad

Få mere information om landet

Kontakt EKF's analytiker:
Lynge Gørtz Smestad
+45 35 46 27 11

Gå direkte til land

Index for robots