Det hjælper vi med
Virksomhed GomSpace
EKF-produkt Eksportkaution
Medarbejderforøgelse fra 2016 til 2017 130 pct.

GomSpace sender satellitter i rummet med staten ombord

​Den nordjyske satellitproducent GomSpace har på få år høstet stor eksportsucces med virksomhedens nanosatellitter, og salget vokser hurtigere end forventet. Dermed har GomSpace på kort tid udviklet sig fra lokal iværksættervirksomhed til international koncern med repræsentation i Sverige, USA, Luxemborg og Singapore.

Men væksten koster penge til forsat udvikling og salg af nanosatelitterne samt udstyr til at producere dem. Og som virksomhed med stor eksport har GomSpace fået tiltrængt hjælp af det statsejede EKF Danmarks Eksportkredit til at lease produktionsudstyr og it-udstyr.

”Det overraskede mig især, at den samlede udgift til renter og kaution blev halveret i forhold de betingelser, vi kunne opnå på egen hånd”
Troels Nørmølle, CFO i GomSpace

​Med en kaution fra EKF garanterer staten over for leasingselskabet, at GomSpace kan betale for det leasede udstyr. Dermed løber leasingselskabet kun en beskeden risiko ved at indgå aftaler med den unge vækstvirksomhed.

”EKF's engagement har hjulpet os til at komme i mål med vores vækstplaner. Konkret betyder det, at vi opnår større fleksibilitet, når vi leaser it-udstyr og udstyr til produktionen, og samtidig har vi fået bedre og billigere leasingbetingelser,” siger CFO Troels Nørmølle.

Fleksibilitet er afgørende, når den store efterspørgsel efter de danske nanosatellitter konstant kræver udvidelse af produktionen og ansættelse af nye medarbejdere. Alene fra 2016 til 2017 øgede GomSpace antallet af medarbejdere med 130 procent.

Som vækstvirksomhed har GomSpace også stor fokus på, at udgifterne ikke løber løbsk, og derfor var den statsgaranterede leasingaftale godt nyt.

”Det overraskede mig især, at den samlede udgift til renter og kaution blev halveret i forhold de betingelser, vi kunne opnå på egen hånd. Desuden skal vi betale langt mindre forud, når vi leaser udstyr. Det skyldes først og fremmest, at GomSpace optræder som en mere solid køber, når det statslige EKF står bag,” fortæller Troels Nørmølle.

Hvordan fungerer Eksportkaution?

​​EKF giver din bank en kaution. Dermed overtager vi størstedelen af din banks risiko. Med os i ryggen giver din bank dig den nødvendige kredit eller garantiramme, som du bruger til at udvikle din virksomhed.

Med kreditten til rådighed kan du stille bankgarantier, bestille materialer hjem eller implementere din vækststrategi.

Index for robots