19. juni 2012
I 1922 blev Danmarks eksportkreditordning etableret for at forsikre danske eksportvirksomheder mod manglende betaling fra deres udenlandske kunder. Det betyder, at EKF i 90 år har hjulpet danske virksomheder frem i verden.
I dag oplever EKF mere end nogensinde før efterspørgsel på vores løsninger. For at følge med efterspørgslen er vi blevet endnu flere medarbejdere, og vi er for nyligt flyttet til nye og større lokaler.
Det er derfor med glæde, at EKF inviterer til housewarming og 90 års fødselsdag.
Tid: 7. september 2012 kl. 15–17
Sted: Lautrupsgade 11, 2100 København Ø
Der vil være indlæg fra erhvervs- og vækstminister Ole Sohn og adm. dir. hos DI Karsten Dybvad.
Vi glæder os til at se kunder, forretningsforbindelser, tidligere medarbejdere og andre venner af huset til en festlig eftermiddag.
_________________________________________________________________
Hvis du vil glæde EKF på dagen, ønsker vi, at du støtter Red Barnet.
Du kan støtte Red Barnet ved at indbetale på reg. nr. 5016, konto nr. 109266-8. Husk at angive mærket EKF-20275458.