I juli 2008 indgik FLSmidth A/S kontrakt med det jordanske selskab Modern Cement & Mining Company om levering af udstyr til en ny cementfabrik syd for Amman.
Det jordanske selskab, der indgår i en af Jordans største industrigrupper, betalte selv for FLSmidths første leverancer, men hovedparten af ordren skulle lånefinansieres i en lokal bank.
Ligesom mange andre banker over hele verden lukkede banken imidlertid for nye udlån, da finanskrisen brød ud i efteråret 2008, og det truede med at annullere byggeriet af fabrikken og FLSmidths ordre.
I foråret 2009 gik FLSmidth derfor til EKF, som tidligere har hjulpet virksomheden med garantistillelse for finansieringsløsninger.