Jyske Bank ansøgte på vegne af Dal-Bo EKF om SMV-garanti på ca. 1,1 million kroner for leverancen til Litauen. EKF behandlede ansøgningen og udstedte garantien fra den ene dag til den anden.
”EKF behandlede sagen så hurtigt, at vi nåede at sende vores landbrugsmaskiner med på den vigtige udstilling i Litauen. Flere af maskinerne blev solgt på udstillingen, og forhandleren bestilte kort tid efter nye maskiner hos os,” siger Dal-Bo’s eksportchef Hans-Otto Wildfang.
Dal-Bo fik umiddelbart efter afskibningen betaling for sine maskiner fra Jyske Bank, mens forhandleren i Litauen betaler kreditten i fire rater over to år.
”På den måde har vores forhandler opnået en kredit, som han kan bruge til at finansiere nye indkøb hos os,” siger eksportchef Hans-Otto Wildfang, Dal-Bo.
Han ser gode muligheder for at benytte den samme model med SMV-garanti på andre eksportmarkeder, og virksomheden forhandler aktuelt om eksport til flere lande i det østlige Europa.