Sådan foregår det

Klimagaranti reducerer udledning af drivhusgasser

Core Carbon Group leverer viden og udstyr, der kan reducere udledning af drivhusgasser. Projekterne bliver betalt gennem salg af CO2-kreditter. EKF’s klimagaranti har givet virksomheden adgang til nye muligheder i Rusland.
Hvad
Core Carbon Group ApS leverer anlæg til reduktion af lattergas på gødningsfabrikker i Rusland
Værdi
Millionbeløb i euro
EKF's rolle
EKF afdækker tab op til 5,5 millioner euro
EKF produkt
Klimagaranti
Dækningsperiode
Indledt i 2009
  • Citat

    Klimagarantien fra EKF har været væsentlig for vores investering i Rusland

    Morten Prehn, direktør, Core Carbon Group ApS

    ​Core Carbon Group ApS har specialiseret sig i at reducere udledning af drivhusgasser på fremstillingsvirksomheder. Udstyr, viden og installation bliver efterfølgende betalt ved at sælge de CO2-kreditter, som virksomheden modtager for at mindske udledningen af drivhusgasser.

    Projekterne indebærer stor risiko for Core Carbon Group, som først får afkast på sin investering, når CO2-kreditterne bliver solgt.

    Core Carbon Group har indledt et sådant projekt på en russisk gødningsfabrik, som under produktionen af gødning frigør lattergas, der er en meget skadelig drivhusgas.

    Hos den russiske fabrik medvirker Core Carbon Group til at installere specielle katalysatorer i produktionsprocessen. Katalysatorerne destruerer lattergassen og omdanner den til ilt og kvælstof.

  • ​Core Carbon Group opererer i et nyt og umodent marked, og derfor ønskede virksomheden en garanti, der beskytter mod tab.

    CO2-markedet er i sin vorden, og private forsikringsudbydere har endnu ikke målrettede produkter til klimaprojekter,” siger direktør Morten Prehn, Core Carbon Group

    For EKF er Core Carbon Group en interessant kunde, som EKF gerne vil samarbejde med om flere forretninger i fremtiden.

  • ​EKF tilbød en klimagaranti, der dækker tab på op til 5,5 millioner euro.

    ”Vores projekt i Rusland bidrager med dansk viden til at reducere potente drivhusgasser. EKF har hjulpet projektet godt på vej med klimagarantien, fordi den dækker et behov, som endnu ikke er hyldevare hos private forsikringsudbydere,” siger Morten Prehn, direktør i Core Carbon Group.

    Samarbejdet med Core Carbon Group om projektet på den russiske gødningsfabrik har været et pilotprojekt. EKF er tæt på at afslutte endnu en sag med Core Carbon Group, og en tredje forretning er under forberedelse.

EKF
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København
Danmark
T: +45 35 46 61 00
Index for robots