Om EKF

Genforsikring af købere i OECD-landene udløber til nytår

Til nytår udløber den EU-dispensation, der siden 2009 har gjort det muligt for EKF at genforsikre danske virksomheders kortfristede eksportforretninger inden for OECD.

​13. maj 2011

Dispensationen kan ikke forlænges, og det betyder, at EKF fra 1. januar 2012 ikke længere kan bevilge nye limits eller forhøje eksisterende limits inden for genforsikringsordningen på købere i følgende lande:

​Australien
Belgien          
Bulgarien 
Canada          
Cypern           
Estland         
Finland           
Frankrig         
Grækenland    
Irland            
Island          
Italien    
Japan 
Letland  
Litauen  
Luxemburg 
Malta 
Nederlandene  
Norge  
Polen  
Portugal
Rumænien ​
Schweiz  
Slovakiet
Slovenien   
Spanien  
Storbritannien 
Sverige  
Tjekkiet  
Tyskland
Ungarn 
USA  
Østrig​

 

På eksisterende limits vil afskibninger frem til og med 30. juni 2012 være dækket under genforsikringsordningen. Afskibninger foretaget efter denne dato vil ikke være dækket.
 
Udfasningen er drøftet med kreditforsikringsselskaberne og erhvervs-organisationerne, og vil blive fulgt tæt, så overgangen sker så smidigt som muligt. Det vil fortsat være muligt at få dækket købere uden for OECD-området under genforsikringsordningen, idet kreditforsikringsselskaberne og EKF er enige om at fortsætte det gode samarbejde på de områder, der ikke kræver EU-dispensation.
 
Siden marts 2009 har EKF samlet set sikret eksportforretninger for et milliardbeløb fordelt på hundredvis af danske virksomheder via genforsikringsordningen. Ved udgangen af 1. kvartal 2011 dækkede EKF forretninger for ca. 1,6 milliarder kroner, svarende til en årlig eksport på estimeret 4-5 milliarder kroner fordelt på 441 eksportører og næsten 3000 udenlandske købere. 
 
EKF er et ud af blot seks statslige eksportkreditinstitutter i EU-landene, der har dispensation til også i 2011 at dække kortfristede eksportforretninger inden for OECD.
 
Har du spørgsmål til udfasningen af OECD-landene, kan du kontakte dit kreditforsikringsselskab.
Index for robots