Om EKF

Dansk-Iransk aftale om eksportfinansiering på plads

EKF og Irans finansministerium underskrev mandag en samarbejdsaftale, som vil sikre bedre finansielle forudsætninger for samhandel mellem de to lande, når sanktioner hæves.
 
Når sanktionerne mod Iran bliver hævet, hvad de forventes at blive snart, vil samarbejdsaftalen mellem EKF og Irans finansministerium kunne facilitere samhandel mellem de to lande. 
 
Det vil for eksempel blive muligt for EKF at stille garantier for lån til iranske virksomheder, som lægger ordrer i Danmark. EKF vil også kunne forsikre danske virksomheder mod manglende betalinger fra Iran, ligesom EKF gør på så mange andre markeder.



Samarbejdsaftalen blev underskrevet af viceminister Mohammad Khaza’ie fra Irans finansministerium og direktør for EKF Anette Eberhard. Også Danmarks og Irans udenrigsministre var til stede.

 

Underskrivelsen af aftalen mandag trak en forside tirsdag i den engelsksprogede iranske avis Financial Tribune. 

Index for robots