Om EKF

Årsrapport 2015: Væksten går et gear ned hos EKF. Det er et sundt tegn.

EKF Danmarks Eksportkredit sikrede sidste år mere end 12.000 danske jobs og ordrer til danske virksomheder for 26 milliarder kroner. I 2016 forventer EKF fortsat vækst, men i et roligere tempo.

”Danske eksportvirksomheder er afgørende for væksten i Danmark. Regeringen arbejder for at give dem optimal adgang til eksportfinansiering - uanset om de er store, små eller mellemstore. Sidste år sikrede vi mere end 12.000 danske arbejdspladser gennem EKF, som dermed igen viste sig som et meget vigtigt redskab,” siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen.

Sidste år gik flere danske eksportvirksomheder end nogensinde ind ad døren hos EKF Danmarks Eksportkredit.  Årsregnskabet viser næsten 700 kunder og nye garantier for 14,1 milliarder kroner i 2015. Årets overskud nåede 417 millioner kroner.

”Siden finanskrisen har EKF’s vækstkurve peget stejlt opad. Nu mærker vi, at bankerne begynder at klare mere selv, og det er et sundt tegn. Derfor tror vi fortsat på vækst, men fremover i et noget roligere tempo,” siger EKF’s direktør Anette Eberhard.

I 2015 skabte EKF en kundetilgang på 9%, især blandt små og mellemstore virksomheder, mens tilgangen de seneste fem år har ligget helt oppe omkring 20%. ​

​Netop samarbejdet med de danske banker var et fokusområde i det forgangne år. EKF var primus motor i et ambitiøst uddannelsesprogram, hvor 160 erhvervsrådgivere fra de danske banker blev klædt endnu bedre på til opgaven med at rådgive danske eksportvirksomheder.

Verdens bedste til grøn energi
Vindmølleparker var igen EKF’s største forretningsområde, men også biomasse-kraftværker markerede sig meget stærkt i 2015 med nye garantier for mere end 3 milliarder kroner. EKF har gennem en årrække været det eksportkreditinstitut i verden, som finansierer mest grøn energi.

Klimavenlige teknologier tegner sig for cirka 2/3 af de i alt 52,9 milliarder kroner, som EKF har stillet garantier for.

Link: Læs hele årsrapporten

​Flere kunder end nogensinde og en banebrydende genforsikringsaftale. 2015 blev et godt år for EKF.

Årsrapport 2015

​Flere kunder end nogensinde og en banebrydende genforsikringsaftale. 2015 blev et godt år for EKF.
Læs rapport
I 2015 var EKF involveret i udarbejdelsen af en ny lov for EKF. CSR er fremover nævnt eksplicit i EKF's lovgrundlag.

CSR-rapport 2015

I 2015 var EKF involveret i udarbejdelsen af en ny lov for EKF. CSR er fremover nævnt eksplicit i EKF's lovgrundlag.
Læs rapporten
​Få nyheder fra EKF tilsendt på e-mail, så snart de bliver lagt på ekf.dk. Vælg selv, hvilke emner du er interesseret i.

Abonner på nyheder

​Få nyheder fra EKF tilsendt på e-mail, så snart de bliver lagt på ekf.dk. Vælg selv, hvilke emner du er interesseret i.
Tilmeld her
Index for robots