Om EKF
  • EKF i tal

    Siden 2002 har EKF hjulpet cirka 1000 virksomheder med garantier for mere end 70 milliarder kroner.

EKF - Danmarks eksportkredit

 

EKF er Danmarks eksportkredit. Vi hjælper danske virksomheder med at gøre det muligt og attraktivt for andre at købe varer fra Danmark. Det gør vi ved at forsikre virksomhederne mod de økonomiske og politiske risici, der kan være ved at handle med andre lande.

Når EKF tager risikoen, får virksomhederne langt bedre muligheder for at få finansieret deres forretninger på konkurrencedygtige vilkår og for at sælge deres varer på kredit, og det er ofte afgørende faktorer i international handel. En garanti fra EKF kan derfor være udslagsgivende for, om en virksomhed kan vinde eller fastholde ordrer.

Som de eneste i Danmark tilbyder vi at forsikre mod ekstraordinære risici, som det private marked ikke kan eller vil dække.

EKF blev oprettet i 1922 som det blot tredje eksportkreditinstitut i verden. Vores fulde navn er Eksport Kredit Fonden (EKF), men for nemheds skyld kalder vi os for EKF.

Gennem årene har vi opbygget en unik viden om de udfordringer, danske virksomheder møder, når de handler og investerer rundt om i verden. Vi rådgiver hver dag virksomheder om risiciene i en lang række lande, brancher og sektorer verden over.

EKF er ejet af den danske stat, men drives som en moderne finansiel virksomhed på forretningsmæssige vilkår.

  • Læs EKF's seneste CSR-rapport

    Det generelt høje aktivitetsniveau i EKF i 2010 slog også igennem indenfor arbejdet med CSR, og EKF screenede et meget højt antal ansøgninger for miljømæssige og sociale forhold.
  • Læs EKF's seneste årsrapport

    EKF’s samlede engagement satte rekord for fjerde år i træk. Med nye garantier for 9 milliarder kroner i 2010 har EKF næsten fordoblet sit engagement på bare to år til i alt 56 milliarder kroner.
EKF
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København
Danmark
T: +45 35 46 61 00
Index for robots