Landevurdering

EKF’s vurdering af risiko ved eksport til Irland


EKF's holdning til Irland

​Moderat betalingsrisiko EKF dækker som udgangspunkt risici på forretninger i landet. EKF vil dog ofte stille særlige krav til købere udover de almindelige minimumskrav til kreditværdighed.

Politisk risikovurdering ved eksport

KredittidRisikoklasse (0-7)Dækningsvilkår
Op til 1 år0
Begrænset dækning grundet EU-regler
Ingen restriktioner
1-5 år0
Ingen restriktioner
Over 5 år0
Ingen restriktioner
Særlige garantier0
Ingen restriktioner

Politisk risikovurdering ved investering

Type af garantiRisikoklasse (0-5)Dækningsvilkår
Garanti for egenkapitalinvesteringerKontakt EKF 

Forretningsklima

Godt forretningsklima De forretningsmæssige rammebetingelser i landet er gode. Der kan være moderate problemer med enkelte aspekter af forretningsklimaet, men helhedsindtrykket er positivt.

Yderligere information om Irland

BEFOLKNINGSTAL AREAL BNP PER CAPITA
4.832.765 70.273 km253.462 US$

Læs mere om Irland på Udenrigsministeriets hjemmeside

Generelle forudsætninger for EKF's risikovurderinger
Denne information beskriver EKF’s vejledende landepolitik på udgivelsestidspunktet. Beskrivelsen er uden forpligtelser for EKF med hensyn til konkrete ansøgninger om eksportkreditgarantier. Før der disponeres på baggrund af dette materiale, opfordres virksomheden derfor til at indhente nærmere rådgivning hos EKF.

Irland klatrer op ad vækststigen igen
Pæne vækstudsigter og solid gældshåndtering har afløst den dystre krisesnak i Irland.
 
Denne analyse er bragt i Jyllands-Posten Finans 8. april 2015.
 
Irland har været på en dramatisk zigzag-rejse. Galoperende økonomiske vækstrater efterfulgt af en barsk tur på bunden under finanskrisen. Med IMF i hånden er der gennemført en hård spareplan, som bl.a. har sendt den offentlige gæld i nedadgående retning, selv om den fortsat er på faretruende 111 pct. af BNP. Irland har taget en lang, barsk vej ud af problemerne, men begynder nu at se en normalisering af tingene igen og kan bryste sig af vækstrater helt i europæisk top. Det har fået de hårdt plagede irere til langsomt at tage tegnebogen frem og sætte mere skub i privatforbruget.
 
SEKTORER
1. Energi: Irland sætter nu tryk på for at nå målene for vedvarende energi inden 2020 og satser hårdt på vindmøller samt biomasse som noget helt nyt. EKF har gode erfaringer på begge områder og står klar til at hjælpe endnu flere danske aktører.
2. Affald/vand: Affaldshåndteringen halter lidt efter EU. Irerne er ikke ligefrem verdensmestre i forbrænding eller udnyttelse af energien til fjernvarme. Samtidig er der brug for opgradering af hele det umoderne vandnetværk.
 
ØKONOMI
Styrtdykket under finanskrisen efterlod et gigantisk økonomisk morads, hvor staten måtte rydde op og bl.a. nationalisere flere banker. Dermed tordnede Irlands offentlige gæld i vejret til 120 pct. af BNP, hvilket har været ødelæggende for udviklingen. Efter nogle hårde finanspolitiske stramninger er Irland nu begyndt at lempe så småt på grebet for at normalisere tingene. Der er fortsat underskud på de offentlige finanser, men det går den rigtige vej. Efter stærk økonomisk vækst på 4,8 pct. af BNP i 2014 lyder forventningerne på omkring 2-3 pct. de kommende år.

POLITISK RISIKO
Partierne Fianna Fáil og Fine Gail har sammen med Labour historisk set delt magten, men i 2011 ændrede et protestvalg på positionerne, idet Fianna Fáils stemmeandel kollapsede på grund af krisehåndteringen. Fine Gail og premierminister Enda Kenny overtog magten sammen med Labour. Koalitionsregeringen er skrøbelig og vil kunne få svært ved at holde sammen indtil udløbet af valgperioden i 2016. Meningsmålingerne forud for næste parlamentsvalg om senest et år peger i retning af et mere broget parlament.

FINANSIERING
Generelt ser EKF positivt på transaktioner i Irland. Dog kan EKF for længere kredittider være tilbageholdende over for købere, der er afhængige af den offentlige økonomi. Dårlige lån har kostet banksektoren dyrt og plager således fortsat de to altdominerende banker, Allied Irish Bank og Bank of Ireland. Begge bestod dog seneste ECB’s banktest.

Gå direkte til land

Det hjælper vi med

EKF dækker, hvis din køber eller købers bank ikke betaler, og vi dækker hvis varen ikke kan leveres på grund af for eksempel krig eller importforbud. Vi dækker også i en lang række andre situationer.

Læs om større sikkerhed med EKF >

EKF dækker for eksempel, når din kunde har brug for kredit, og når du har brug for at låne penge til at producere dine eksportordrer.

Vores garanti- og finansieringsløsninger giver både dig og din kunde fordele. Det stiller dig godt i konkurrencen med andre leverandører og kan være medvirkende til, at du øger dit salg.

Læs om mere salg med EKF >

Lynge Gørtz Smestad

Få mere information om landet

Kontakt EKF's analytiker:
Lynge Gørtz Smestad
+45 35 46 27 11

Gå direkte til land

Index for robots