Landevurdering

EKF’s vurdering af risiko ved eksport til Finland


EKF's holdning til Finland

Lav betalingsrisiko EKF dækker som udgangspunkt risici på forretninger i landet. Der vil normalt ikke blive stillet andre krav til købere end de almindelige minimumskrav til kreditværdighed.

Politisk risikovurdering ved eksport

KredittidRisikoklasse (0-7)Dækningsvilkår
Op til 1 år0
Begrænset dækning grundet EU-regler
Ingen restriktioner
1-5 år0
Begrænset dækning grundet EU-regler
Ingen restriktioner
Over 5 år0
Ingen restriktioner
Særlige garantier0
Ingen restriktioner

Politisk risikovurdering ved investering

Type af garantiRisikoklasse (0-5)Dækningsvilkår
Garanti for egenkapitalinvesteringerKontakt EKF 

Forretningsklima

Godt forretningsklima De forretningsmæssige rammebetingelser i landet er gode. Der kan være moderate problemer med enkelte aspekter af forretningsklimaet, men helhedsindtrykket er positivt.

Generelle forudsætninger for EKF's risikovurderinger
Denne information beskriver EKF’s vejledende landepolitik på udgivelsestidspunktet. Beskrivelsen er uden forpligtelser for EKF med hensyn til konkrete ansøgninger om eksportkreditgarantier. Før der disponeres på baggrund af dette materiale, opfordres virksomheden derfor til at indhente nærmere rådgivning hos EKF.

Markedstekst: Finland

Denne markedstekst er opdateret oktober 2017.

Finland er et af Danmarks nærmarkeder, men den danske eksport til Finland er meget mindre end eksporten til nabolandene Sverige og Norge. Finlands økonomi er ved at komme sig efter flere års økonomisk nedtur, men landet lider fortsat under strukturelle udfordringer, herunder en hastig aldring af befolkningen. Finland har gennemført en række økonomiske reformer de seneste år, og landet forventes at fortsætte reformprogrammet de kommende år.
 
Økonomisk udvikling
Finland har overordnet set en relativ stabil økonomi, men de seneste år har den finske økonomi haft problemer. I store dele af perioden 2012-2015 var Finland i recession, og Finlands tidligere finansminister Alexander Stubb kaldte landet for Europas syge mand i 2015.
 
Den finske økonomi er særligt afhængig af to sektorer: telekommunikationssektoren og skov- og papirindustrien. Begge sektorer har været ramt hårdt af den teknologiske udvikling de sidste 10 år. Finlands største virksomhed, Nokia, som tidligere var verdens førende producent af mobiltelefoner, har mistet sin førerposition til Apple og andre producenter af smartphones. Den teknologiske udvikling har også ramt Finlands skovbrug, idet efterspørgslen efter papir er faldet efter opfindelsen af smartphones og tablets. En af Finlands erhvervslivs mest kendte topchefer har tidligere udtalt, at Iphonen tog livet og Nokia og Ipaden tog livet af skov- og papirindustrien. Den finske økonomi er tillige blevet ramt af indførelsen af handelssanktioner mellem EU og Rusland, da Rusland var en af Finlands vigtigste handelspartnere, inden handelssanktionerne blev indført.
 
Den økonomiske deroute har ført til, at Finland de seneste år har gennemført en række større arbejdsmarkedsreformer for at genoprette økonomien. Reformerne har mindsket virksomhedernes omkostninger og øget arbejdstiden. Det har været medvirkende til, at Finland nu er kommet ud af recessionen. Væksten i 2016 var 1,9 pct., og der forventes en vækst på ca. 2,6 pct. i 2017. Finland har fortsat underskud på betalingsbalancen, men det ventes, at der vil realiseres et mindre overskud på betalingsbalancen i 2017 blandt andet som følge af en forbedring af konkurrenceevnen.
 
Finland har gennem en årrække haft underskud på de offentlige finanser, men underskuddet er faldende, og den offentlige gæld er lavere end i de fleste europæiske lande. Genopretningen af økonomien er hjulpet på vej af højkonjunkturen i Europa, idet Finland har en stor, eksportorienteret fremstillingsindustri, som eksporterer til det europæiske marked.
 
Finlands økonomi lider dog fortsat under strukturelle udfordringer. Arbejdsløsheden er på trods af et fald fra 2015 til 2016 fortsat høj sammenlignet med øvrige nordeuropæiske lande. Finland står også over for demografiske udfordringer, idet befolkningen er hastigt aldrende, hvilket ventes at sætte pres på de offentlige finanser de kommende år. Det må derfor forventes, at Finland vil fortsætte reformdagsordenen med henblik på at reducere udgiftstrykket i den offentlige sektor.
 
Politisk udvikling
Finland har til forskel fra de skandinaviske lande en præsident, der vælges direkte for en periode på 6 år. Præsidentens beføjelser er blevet indskrænket de seneste år, men præsidenten har fortsat hovedansvaret for udenrigs- og sikkerhedspolitikken, mens regeringen under ledelse af statsministeren har ansvaret for de øvrige politikområder. Finland har stærke demokratiske institutioner, og der er tradition for brede politiske forlig.
 
I forhold til andre kriseramte europæiske lande har reformvilligheden i Finland været høj. Der har de seneste år været en relativ bred politisk opbakning til indførelsen af økonomiske reformer, som tager hånd om de strukturelle problemer, den finske økonomi lider under. Det er imidlertid uvist, om reformprogrammet kan fortsætte med samme tempo fremadrettet, og der udestår fortsat reformer af sundheds- og pensionssystemet, som ventes at komme under stigende pres de kommende år.
 
Sidste parlamentsvalg fandt sted i april 2015. Efter valget dannede en centrum-højre-koalition regering. Regeringen bestod indtil sommeren 2017 af tre partier: Centerpartiet, Samlingspartiet det EU- og indvandringskritiske parti De Sande Finner. De Sande Finner valgte i sommeren 2017 en ny partiformand, som de øvrige partier i regeringen ikke ønskede at være i regering med. Det førte til dannelse af en ny regering uden De Sande Finner, men med deltagelse af en større udbrydergruppe fra De Sande Finner. Den nye regering har 106 mandater ud af et samlet mandattal på 200 i parlamentet. Det er en svækkelse i forhold til den tidligere regerings 123 mandater. Det relativt snævre flertal stiller regeringen i en vanskelig situation i forhold til at fortsætte reformdagsordenen, idet dele af oppositionen og befolkningen er imod regeringens proklamerede nedskæringer i den offentlige sektor. Den nye regering har meddelt, at flere af de planlagte reformer, herunder en større sundhedsreform, som ventes at reducere de offentlige udgifter med 3 milliarder euro, er udskudt til 2020, hvilket er efter næste parlamentsvalg.
 
Finland er det eneste nordiske land, der er medlem af eurozonen. Der er bred opbakning til medlemskabet af EU og euroen i befolkningen, men som følge af den dårlige økonomiske performance de seneste år er modstanden mod euroen steget. Finland er ikke medlem af NATO, og meningsmålinger peger på, at befolkningen er imod NATO-medlemskab. Hvis Finland skulle søge om optagelse i NATO, ville det forventelig føre til en forværring af forholdet til nabolandet Rusland.
 
Det næste parlamentsvalg forventes afholdt i april 2019, mens der er præsidentvalg i februar 2018.
 
 
Markedsmuligheder 
Finlands geografiske nærhed gør, at det finske marked kan være oplagt for danske virksomheder at satse på. Det finske forbrugsmønster ligner også det danske, så det man kan sælge i Danmark til en konkurrencedygtig pris, kan man som regel også sælge i Finland.
 
Energi og Miljø – Finland er omfattet af EU’s mål for vedvarende energi. Finland har som målsætning, at 38 pct. af energiproduktionen i 2020 skal komme fra vedvarende energikilder. Herudover har regeringen en målsætning om, at kul skal være fuldt udfaset i 2030. Finland genererer en stor del af sin strøm fra vandkraft, men vindkraft udgør en stigende andel. Det forventes, at den vedvarende energiproduktion foruden vandkraft vil stige med ca. 4 pct. om året frem mod 2026.
 
It og kommunikation – Både Danmark og Finland ligger i toppen af EU’s ”Digital Economy and Society Index”. Finland har de seneste år haft stort fokus på digitalisering af den offentlige sektor, og danske virksomheder kan bidrage med løsninger her.
 
Sundhedssektoren – Den finske sundhedssektor har de seneste år oplevet en stigende privatisering. Finland står også over for flere strukturelle udfordringer, som kræver handling. Det gælder ikke mindst befolkningens aldring, der vil åbne nye afsætningsmuligheder for forskellige typer af sundhedsmidler, handicapudstyr og serviceydelser til ældreplejehjem og generel ældrepleje.
 
Kommercielt klima
Finland har et godt kommercielt klima, hvilket afspejles i EKF’s model for kommercielt klima, hvor Finland samlet ligger i den bedste klasse. De offentlige institutioner er stabile og velfungerende. Delscorerne på operationelt klima, juridisk system, kontraktbrud, korruption, ekspropriation og finansielt system er alle 0 (det bedst mulige), hvilket understreger det gode kommercielle klima. Finlands banker er i øvrigt velregulerede og velkapitaliserede, og bankerne har begrænset eksponering mod de mest sårbare EU-lande.

Gå direkte til land

Det hjælper vi med

EKF dækker, hvis din køber eller købers bank ikke betaler, og vi dækker hvis varen ikke kan leveres på grund af for eksempel krig eller importforbud. Vi dækker også i en lang række andre situationer.

Læs om større sikkerhed med EKF >

EKF dækker for eksempel, når din kunde har brug for kredit, og når du har brug for at låne penge til at producere dine eksportordrer.

Vores garanti- og finansieringsløsninger giver både dig og din kunde fordele. Det stiller dig godt i konkurrencen med andre leverandører og kan være medvirkende til, at du øger dit salg.

Læs om mere salg med EKF >

Lynge Gørtz Smestad

Få mere information om landet

Kontakt EKF's analytiker:
Lynge Gørtz Smestad
+45 35 46 27 11

Gå direkte til land

Index for robots