Landeinformation

Ukraine


EKF's holdning til Ukraine

Høj betalingsrisiko EKF dækker kun risici på forretninger i landet, hvis køberne lever op til meget stramme krav, der begrænser EKF’s risiko. Betalingsrisikoen kan dog være så høj, at EKF ikke ønsker at deltage i forretninger i landet.

Politisk risikovurdering ved eksport

KredittidRisikoklasse (0-7)Dækningsvilkår
Op til 2 år7
Særlige dækningsvilkår
Minimum køberklasse 1 (CC1)
2-5 år7
Særlige dækningsvilkår
Minimum køberklasse 1 (CC1)
Over 5 år7
Særlige dækningsvilkår
Minimum køberklasse 1 (CC1)
Særlige garantier7
Særlige dækningsvilkår
Minimum køberklasse 1 (CC1)

Politisk risikovurdering ved investering

Type af garantiRisikoklasse (0-5)Dækningsvilkår
Garanti for egenkapitalinvesteringer5
Konkret afgørelse

Forretningsklima

Udfordrende forretningsklima De forretningsmæssige rammebetingelser i landet er udfordrende eller dårlige. Der kan være omfattende problemer med flere aspekter af forretningsklimaet, og det kan være decideret besværligt at drive forretning i landet.

Yderligere information om Ukraine

BEFOLKNINGSTAL AREAL BNP PER CAPITA
45.478.000 603.550 km23.002 US$

Læs mere om Ukraine på Udenrigsministeriets hjemmeside

Hovedmarked: Ukraine

​Ukraine er et vigtigt marked for EKF. Vi er særligt aktive indenfor landbrug- og fødevaresektorerne, men også indenfor klima og energi oplever EKF stigende interesse.
 
Ukraine blev uafhængigt fra Sovjetunionen i 1991. Efter uafhængigheden oplevede Ukraine et stort økonomisk tilbageslag, men fra år 2000 voksede økonomien stabilt med en høje årlige vækstrater. Landet var dog samtidigt præget af politisk polarisering. I forbindelse med præsidentvalget i 2004 udbrød den såkaldte Orange Revolution, hvor pro-vestlige kræfter væltede den siddende regering, der netop havde genvundet magten ved et valg, som blev kraftigt kritiseret af internationale valgobservatører. Den orange koalition gik dog hurtigt i opløsning, og Ukraine blev kastet ud i politisk ustabilitet og langvarige kriser.
 
Det ustabile politiske miljø betyder, at Ukraine ikke har været i stand til at tage hånd om nødvendige reformer og dermed ikke har udnyttet sit fulde økonomiske potentiale. De manglende reformer knytter sig bl.a. til en udiversificeret erhvervsstruktur, en umoden finansiel sektor og et udfordrende kommercielt klima.
 
Den internationale økonomiske krise ramt Ukraine meget hårdt bl.a. pga. den udiversificeret økonomiske struktur med afhængighed af billig gasimport fra Rusland og stor afhængighed af eksport af råvarer, herunder særligt stål. Krisen ramte ligeledes den umodne finansielle sektor, og adgangen til fremmed valuta blev kraftigt begrænset. Resultatet var at den lokale valuta, Hryvnia, deprecierede kraftigt, hvilket satte Ukraine under yderligere pres. 
 
Den Orange Revolution har haft betydelig indflydelse på Ukraines demokrati, og præsidentvalget i 2010 beskrives af observatører i hovedtræk som frit og fair. Præsidentvalget i 2010 bragte overensstemmelse mellem præsident og parlament, og landet har siden været præget af en spirende politisk stabilitet. Præsident Yanukovich har dog gradvist koncentreret mere magt i præsidentembedet, chikaneret oppositionen og flere politiske modstandere er arresteret. Bl.a. er den tidligere premierminister Tymoshenko blevet idømt en langvarig fængselsstraf. Denne politiske udvikling har en negativ effekt på forholdet mellem Ukraine og Vesten.
 
Som følge af de store økonomiske og kommercielle udfordringer kan EKF kun lave forretninger med købere, som er særligt robuste overfor markeds- og valutaudsving. Hvis købers betalingsevne er utilstrækkelig, kan EKF kræve garanti fra en acceptabel bank. EKF har underskrevet en særlig samarbejdsaftale med Ukreximbank, som er den statsejede eksport-importbank og samarbejder derudover med en række privatejede banker.

Fremadrettet forventer EKF fortsat stor efterspørgsel på Ukraine, særligt i forbindelse med moderniseringen af landbruget og energisektoren.
Generelle forudsætninger for EKF's risikovurderinger
Landelisten beskriver Eksport Kredit Fondens vejledende landepolitik på udgivelsestidpunktet. Beskrivelsen er uden forbindende for EKF m.h.t. konkrete ansøgninger om eksportkreditgarantier. Før der disponeres på baggrund af dette materiale, opfordres virksomheden derfor til at indhente nærmere rådgivning hos EKF.

Det hjælper vi med

EKF dækker, hvis din køber eller købers bank ikke betaler, og vi dækker hvis varen ikke kan leveres på grund af for eksempel krig eller importforbud. Vi dækker også i en lang række andre situationer.

Læs om større sikkerhed med EKF >

EKF dækker for eksempel, når din kunde har brug for kredit, og når du har brug for at låne penge til at producere dine eksportordrer.

Vores garanti- og finansieringsløsninger giver både dig og din kunde fordele. Det stiller dig godt i konkurrencen med andre leverandører og kan være medvirkende til, at du øger dit salg.

Læs om mere salg med EKF >

Anne Andreassen

Få mere information om landet

Kontakt EKF's analytiker:
Anne Andreassen
+45 35 46 61 59

Gå direkte til land

EKF
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København
Danmark
T: +45 35 46 61 00
Index for robots