Landevurdering

EKF’s vurdering af risiko ved eksport til Bosnien-Hercegovina


Risikoklasse

Risikoklassen afspejler risikoen for, at en køber ikke kan betale på grund af politiske risici i landet. Jo højere tallet er, des højere er risikoen.
 

 

 

EKF's dækningspolitik

 

Kredittid
/Køber
Garantier uden kredittid Op til 1 år 1-5 år Over 5 år
Offentlig køber EKF har krav om garanti fra Finansministeriet
Privat køber EKF accepterer de allerstærkeste købere i landet svarende til minimum B ​EKF accepterer ikke risiko på private købere i landet – se under Banker om eventuel mulighed for dækning via bankmarkedet
Bank EKF kan godkende kreditværdige banker.

Vekselfinansiering: Ikke vurderet - Kontakt EKF

Garantier i lokal valuta: Ikke vurderet - Kontakt EKF
 

Generelle forudsætninger for EKF's risikovurderinger
Denne information beskriver EKF’s vejledende landepolitik på udgivelsestidspunktet. Beskrivelsen er uden forpligtelser for EKF med hensyn til konkrete ansøgninger om eksportkreditgarantier. Før der disponeres på baggrund af dette materiale, opfordres virksomheden derfor til at indhente nærmere rådgivning hos EKF.

Lyspunkter på Balkan

 
Bosnien-Hercegovina er fortsat et splittet land, men international støtte kan bidrage til nye eksportveje.
 
Denne analyse er bragt i Jyllands-Posten den 27. august 2015
 
Tre befolkningsgrupper, tre regeringer og en stak økonomiske udfordringer. Bosnien-Hercegovina er langt fra Balkans mest åbenlyse handelsdestination, men bag facaden af politisk virvar og usikkerhed gemmer der sig et marked med pæne muligheder. For landet har finansielle støtter som EU, IMF og FN i ryggen til opgaven med at rejse sig fra den altødelæggende Balkan-krig i 1990’erne, der fortsat præger erhvervsliv, politik og infrastruktur.
 
SEKTORER
  • Infrastruktur: Landet har blandt andet forpligtet sig til et stort motorvejsprojekt gennem Balkan og generelt øremærkes penge fra det tætte samarbejde med EU og IMF i høj grad til at udbygge og forbedre især vej- og jernbanesystemer.
  • Vandhåndtering: Der er store udfordringer med at få opgraderet Bosnien-Hercegovinas håndtering af vand og spildevand, der er mangelfuld. På dette område er der international finansiering til stede, og det kan lette vejen for også danske eksportører.
  • Energi: Energiforsyningen er baseret på termisk energi og vandkraftværker, så der kan ligge et marked i udstyr til vedligeholdelse og udbygning af sektoren, herunder transmissionsnettet. Danske specialister på området kan finde markedsmuligheder her.

ØKONOMI
Treårskrigen med den sønderskudte hovedstad Sarajevo på nethinden præger fortsat økonomien. Således kappede den voldsomme krig mere end 80 pct. af Bosnien-Hercegovinas produktion. Konsekvensen er i dag massiv arbejdsløshed, fattigdom og en lille økonomi, der er begrænset af manglende markedsudvikling og stor økonomisk adskillelse mellem landets regioner. På den positive side har Bosnien-Hercegovina via en god centralbank sikret sig en stabil valuta og landet er langtfra gældstynget. 
 
POLITISK RISIKO
Med en befolkning af bosniakker, serbere og kroatere er landet aldrig for alvor blevet samlet efter krigen, men bygger på en svær politisk konstruktion. Daytonaftalen fra 1995 fastlagde landets opdeling med to regioner og et lille autonomt område, hvor tre præsidenter repræsenterer hver sin befolkningsgruppe. Den politiske opdeling udgør en markant risiko og har medført et tungt bureaukrati, uigennemsigtige forhold og udbredt korruption. 
 
FINANSIERING/FORRETNING
EKF har Bosnien-Hercegovina i den højeste risikoklasse. Vi anbefaler på grund af det svære forretningsklima og de høje risici, at man finder en god lokal partner. Sprogkundskaber er vigtige, og der skal navigeres i den udbredte korruption. I forretningsøjemed kræver EKF remburs/bankgaranti og statsgarantier kan også være en mulighed. Banksektoren er velfunderet og præges af udenlandske banker.
 
 

Gå direkte til land

Lynge Gørtz Smestad

Få mere information om landet

Kontakt EKF's analytiker:
Lynge Gørtz Smestad
+45 35 46 27 11

Gå direkte til land

Index for robots