Landevurdering

EKF’s vurdering af risiko ved eksport til Costa Rica


Risikoklasse

Risikoklassen afspejler risikoen for, at en køber ikke kan betale på grund af politiske risici i landet. Jo højere tallet er, des højere er risikoen.
 

 

 

EKF's dækningspolitik

 

Kredittid
/Køber
Garantier uden kredittid Op til 1 år 1-5 år Over 5 år
Offentlig køber EKF accepterer garantier fra Finansministeriet, mens vi vurderer andre offentlige købere konkret.
Privat køber EKF accepterer alle kreditværdige købere.
Bank EKF kan godkende kreditværdige banker.

Vekselfinansiering: Ikke vurderet - Kontakt EKF

Garantier i lokal valuta: Ikke vurderet - Kontakt EKF
 

Generelle forudsætninger for EKF's risikovurderinger
Denne information beskriver EKF’s vejledende landepolitik på udgivelsestidspunktet. Beskrivelsen er uden forpligtelser for EKF med hensyn til konkrete ansøgninger om eksportkreditgarantier. Før der disponeres på baggrund af dette materiale, opfordres virksomheden derfor til at indhente nærmere rådgivning hos EKF.

​Costa Rica – stor gæld på den rige kyst

Costa Rica har netop taget en ny præsident i ed, og selvom landet på mange områder klarer sig bedre end nabolandene, får han rigelige økonomiske udfordringer at kæmpe med.
 
Denne analyse er bragt i Jyllands-Posten 17. maj 2018.
 
Da Christoffer Columbus’ skib stødte på Costa Ricas kyst i sin tid, koloniserede spanierne området, og angiveligt var det Columbus, der døbte det ”den rige kyst”, Costa Rica. Og selvom Costa Rica måske ikke er et rigt land efter vestlige økonomiske standarder, og forskellene mellem rige og fattige er vokset de seneste år, er det et af regionens mest velfungerende lande.

Mens korruption og kriminalitet er hverdagskost i flere centralamerikanske lande, som tidligere også var plaget af militærkup, har man i Costa Rica nedlagt militæret og erstattet det med et stærkt hjemmeværn. Kriminaliteten er mindre, og landet har velfungerende domstole og en lang demokratisk tradition. I april skrev anden runde af Costa Ricas præsidentvalg sig ind i den tradition.

Ud over økonomien var et af valgets store temaer, hvordan Costa Rica skulle stille sig i forhold til Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstols dekret om, at homoseksuelle skal have ret til at gifte sig. Den konservative tidligere evangelske præst Fabricio Alvarado og tidligere minister og forfatter Carlos Alvarado stillede sig i hver sin lejr.


Trods konservative strømninger og kritik af den politiske elite sejrede Carlos Alvarado med 60 pct. af stemmerne efter at have lovet at legalisere ægteskaber mellem homoseksuelle. Han får dog mere at se til, da der skal findes en løsning på landets betydelige offentlige gæld.

Moderne økonomi med truende offentlig gæld
Økonomisk er Costa Rica godt stillet i forhold til de fleste af nabolandene. Eksporten af kaffe og bananer har historisk set været en central del af økonomien, men costaricanerne har formået at diversificere den med en veluddannet arbejdsstyrke og mange hightech-virksomheder, og i dag udgør teknologisk produktion fra frihandelszonerne en stor del af eksporten. BNP-væksten landede på 3,2 pct. i 2017 og forventes at ramme 3,7 pct. i 2018, og der-udover står Costa Rica til optagelse i OECD. Sandsynligvis i 2020.
 
En nævneværdig svaghed i økonomien er dog, at ca. 40 pct. af eksporten går til USA, hvis præsident er kendt for at lægge sig ud med handelsaftaler. Trump har kaldt NAFTA for den værste handelsaftale i historien og er gået i clinch med Kina for at få nedbragt USA’s handelsunderskud mellem de to lande. Costa Ricas eksport til USA går dog ind under frihandelsaftalen DR-CAFTA, og den har USA overskud på. Det stiller den bedre ift. at undgå Trumps vrede.
 
En anden – og væsentlig større – svaghed er Costa Ricas store offentlige gæld. I 2017 var den på 65 pct. af BNP, og så er det altså ikke sjovt mere. Tidligere regeringer forsøgte at håndtere offentlige underskud og voksende gæld, men med begrænset held. Derfor er gælden steget, og der er pres på Alvarados nye regering for at få gennemført reformer.

Det er dog svært, for hans parti sidder kun på 10 ud af 57 pladser i parlamentet, og så er det ikke en dans på roser at få gennemført sine mærkesager. Hvis den nye regering ikke får succes med at gennemføre finansielle reformer, kan det sætte pres på Costa Ricas BB-rating og forsinke optagelsen i OECD.

Godt forretningsklima
Danmarks eksport til Costa Rica består især af farmaceutiske produkter. Costa Rica er et meget miljøbevidst land, hvor danske kompetencer i den grønne sektor kunne have muligheder. Det mellemamerikanske land har store ambitioner om at blive verdens første CO2-neutrale økonomi i 2021 og om at køre på 100 pct. vedvarende energi i 2030.
 
Forretningsklimaet er godt og åbent for udenlandske investorer, og der er muligheder i landets frihandelszoner og inden for infrastruktur, teknologi og turisme.
 
 

Gå direkte til land

Lars Piil Damm

Få mere information om landet

Kontakt EKF's analytiker:
Lars Piil Damm
+45 35 46 26 57

Gå direkte til land

Index for robots