Landevurdering

EKF’s vurdering af risiko ved eksport til Uruguay


EKF's holdning til Uruguay

Betalingsrisiko under middel EKF dækker som udgangspunkt risici på forretninger i landet. EKF vil dog i nogle tilfælde stille enkelte særlige krav til købere udover de almindelige minimumskrav til kreditværdighed.

Politisk risikovurdering ved eksport

KredittidRisikoklasse (0-7)Dækningsvilkår
Op til 1 år3
Ingen restriktioner
1-5 år3
Ingen restriktioner
Over 5 år3
Ingen restriktioner
Særlige garantier3
Ingen restriktioner

Politisk risikovurdering ved investering

Type af garantiRisikoklasse (0-5)Dækningsvilkår
Garanti for egenkapitalinvesteringerKontakt EKF 

Forretningsklima

Godt forretningsklima De forretningsmæssige rammebetingelser i landet er gode. Der kan være moderate problemer med enkelte aspekter af forretningsklimaet, men helhedsindtrykket er positivt.

Yderligere information om Uruguay

BEFOLKNINGSTAL AREAL BNP PER CAPITA
3.332.972 176.215 km216.199 US$

Læs mere om Uruguay på Udenrigsministeriets hjemmeside

Generelle forudsætninger for EKF's risikovurderinger
Denne information beskriver EKF’s vejledende landepolitik på udgivelsestidspunktet. Beskrivelsen er uden forpligtelser for EKF med hensyn til konkrete ansøgninger om eksportkreditgarantier. Før der disponeres på baggrund af dette materiale, opfordres virksomheden derfor til at indhente nærmere rådgivning hos EKF.

Uruguay holder stædigt fast i væksten
Uruguay byder på eksportmuligheder. Landbruget er presset, mens der investeres stort i grøn energi.
 
Denne analyse er bragt i Jyllands-Posten 11. august 2016.
 
Mens Brasilien tager al opmærksomheden i disse dage på grund af OL, skal man til det lille naboland Uruguay for at finde økonomiske lyspunkter. Landets vigtige fødevaresektor er godt nok under pres med lave mælkepriser og kriser i aftagerlandene, men udgangspunktet for økonomien er solidt. Uruguay holder således skindet på næsen rent økonomisk, og staten Uruguay har modsat Brasilien fortsat en god kreditværdighed. Der er meget vidtgående planer for udbygning af vedvarende energi, som domineres af vand, vind og biomasse. Dermed er markedet en oplagt sydamerikansk destination for danske eksportører.
 
SEKTORER
 
1.     Grøn energi. Uruguay er i gang med en imponerende grøn omstilling, og vedvarende energi forventes at dække 90 pct. af landets energiforbrug i år. Vindenergi er i kraftig vækst og forventes at udgøre 30 pct. af energiproduktionen i år. Danske vindløsninger har et godt fodfæste, og EKF er involveret i tre vindprojekter i landet.

2.     Landbrug/fødevarer. Den store landbrugs- og fødevaresektor kæmper med lave globale afregningspriser og økonomisk krise på flere vigtige eksportmarkeder, men der satses løbende på at styrke sektoren og komme længere op i værdikæden. Dansk landbrugsudstyr og produktionsløsninger har et oplagt marked her.
 
ØKONOMI
Presset fra de store, kriseramte naboøkonomier i Brasilien og Argentina smitter fortsat af på Uruguay, der ligeledes er ramt af den lavere vækst i Kina. Alligevel formår landet at holde sig oven vande med positiv økonomisk vækst. Uruguay er strukturelt udfordret af den store afhængighed af fødevareeksporten. Selv om Uruguay har en offentlig gæld på over 60 pct. af BNP, har de udenlandske investorer vist stor tillid til landet ved for nylig at købe statsobligationer til historisk lave renter. Valutaen er svækket betydeligt over for US-dollaren i de seneste år, hvilket udfordrer eksport til landet, men omvendt styrker Uruguays konkurrenceevne.
 
POLITISK RISIKO
Uruguay stråler fortsat med udbredt økonomisk lighed og sociale tiltag. Præsident Tabaré Vázquez' regering har trods de økonomiske udfordringer således også varslet flere reformer inden for blandt andet sundhed og uddannelse. Præsidenten har flertal i begge kongressens kamre og kan således fortsætte det stabile politiske spor i landet. Regeringen møder dog modstand fra fagforeningerne i sit forsøg på at begrænse lønstigningerne. Uruguay har som følge af udbredt inflationsregulering af lønningerne en vedvarende høj inflation på omkring 8-9 pct. 
 
FINANSIERING
EKF er åben for forretninger med kreditværdige modparter i Uruguay. Uruguay har et godt forretningsklima og sikkerhedssituationen er god.

Gå direkte til land

Det hjælper vi med

EKF dækker, hvis din køber eller købers bank ikke betaler, og vi dækker hvis varen ikke kan leveres på grund af for eksempel krig eller importforbud. Vi dækker også i en lang række andre situationer.

Læs om større sikkerhed med EKF >

EKF dækker for eksempel, når din kunde har brug for kredit, og når du har brug for at låne penge til at producere dine eksportordrer.

Vores garanti- og finansieringsløsninger giver både dig og din kunde fordele. Det stiller dig godt i konkurrencen med andre leverandører og kan være medvirkende til, at du øger dit salg.

Læs om mere salg med EKF >

Lars Piil Damm

Få mere information om landet

Kontakt EKF's analytiker:
Lars Piil Damm
+45 35 46 26 57

Gå direkte til land

Index for robots