Landevurdering

EKF’s vurdering af risiko ved eksport til Iran


EKF's holdning til Iran

Betalingsrisiko over middel EKF dækker risici på forretninger i landet, hvis køberne lever op til stramme krav, der begrænser EKF’s risiko. Betalingsrisikoen kan dog være så høj i forbindelse med bestemte typer forretninger, at EKF ikke ønsker at deltage i dem.

Politisk risikovurdering ved eksport

KredittidRisikoklasse (0-7)Dækningsvilkår
Op til 1 år6
Krav om remburs/bankgaranti
Offentlig køber: Krav om statsgaranti
1-5 år6
Krav om remburs/bankgaranti
Offentlig køber: Krav om statsgaranti
Over 5 år6
Krav om remburs/bankgaranti
Offentlig køber: Krav om statsgaranti
Særlige garantier6
Minimum køberklasse 1 (CC1)
Offentlig køber: Krav om statsgaranti

Politisk risikovurdering ved investering

Type af garantiRisikoklasse (0-5)Dækningsvilkår
Garanti for egenkapitalinvesteringerKontakt EKF
Suspenderet

Forretningsklima

Moderat forretningsklima De forretningsmæssige rammebetingelser i landet er moderate. Der kan være problemer med nogle aspekter af forretningsklimaet, herunder forhold som besværliggør mulighederne for at drive forretning.

Generelle forudsætninger for EKF's risikovurderinger
Denne information beskriver EKF’s vejledende landepolitik på udgivelsestidspunktet. Beskrivelsen er uden forpligtelser for EKF med hensyn til konkrete ansøgninger om eksportkreditgarantier. Før der disponeres på baggrund af dette materiale, opfordres virksomheden derfor til at indhente nærmere rådgivning hos EKF.

Stort eksportpotentiale i Iran
Iranerne har en af verdens største oliereserver, og de har et solidt økonomisk udgangspunkt og en økonomi, der har klaret sig på trods af sanktioner.

Denne analyse af EKF's senioranalytiker Ane Juul Jonsson er bragt i Jyllands-Posten 8. juni 2017.
 
I dag er Iran en nation, der er mere stolt end nogensinde, parat til at udvikle et forhold til verden baseret på gensidig respekt og nationale interesser. Sådan lød ordene i sejrstalen, da iranerne den 19. maj med overbevisende flertal genvalgte den reformvenlige præsident Rouhani. Men en ting er stolthed, noget andet er vilje og evne til at implementere de nødvendige reformer, der skal gøre Iran til en åben og attraktiv handelspartner.
Set med vestlige øjne er genvalget af Rouhani en positiv nyhed. For han var en af hovedarkitekterne bag atomaftalen, der betød afslutningen på mere end 10 års sanktioner, og han har været med til at bringe den iranske økonomi på ret køl igen, efter den tidligere præsident Ahmadinejad havde kørt økonomien ud på et sidespor og ført en aggressiv udenrigs-og sikkerhedspolitik, som medførte sanktioner.

Store udfordringer
Atomaftalen blev implementeret i januar 2016, men selv om både EU og FN har lempet de fleste sanktioner, har amerikanerne fortsat en række sanktioner, som bl. a. omfatter amerikanske personer, selskaber og produkter samt handel med amerikanske dollars, hvilket gør det vanskeligt selv for europæiske eksportører og selskaber at involvere sig i transaktioner med Iran. Iran er et af de lande i verden, der har allerstørst potentiale for vækst og handel. Irans potentiale som eksportdestination for danske eksportører vurderes at være på niveau med Tyrkiet.
 
Iranerne har en af verdens største oliereserver, og de har et solidt økonomisk udgangspunkt og en økonomi, der har klaret sig på trods af sanktioner. I forhold til mange af de arabiske oliestater har Iran en langt mere diversificeret økonomi, der gør dem mere modstandsdygtige over for udsving i råvarepriserne. Ud over olien er Iran en af verdens største producenter af cement, de er verdens største eksportør af pistacienødder, de er kendt for at producere nogle af verdens fineste tæpper, de har en relativt stor tekstilproduktion, og de har en stor bilindustri og producerer blandt andet Renault og Peugeot. Iranernes økonomi har derfor et godt udgangspunkt.

Stort potentiale
Sanktionerne har isoleret iranerne, og landet har i årevis måttet basere sin økonomi på handel med lande som Kina, Rusland og Indien, men de har ikke været i stand til at levere produkter i den høje kvalitet, som iranerne har efterspurgt. Iranerne udviklede i stedet en modstandsøkonomi, hvor de har insisteret på selv at producere de varer, de ikke kunne købe i udlandet. Det er den samme holdning, der ligger til grund for deres protektionistiske importrestriktioner. Selv nu, hvor hovedparten af sanktionerne er ophævet, ser man helst, at der kun importeres varer, som iranerne ikke selv er i stand til at producere.
 
Irans 80 millioner store befolkning er særdeles veluddannet og består af en stor middelklasse, der higer efter vestlige varer af høj kvalitet. Det gælder mode, design, fødevarer, medicin, skønhedsprodukter og andre forbrugsgoder. Der er også stort potentiale i forhold til at bidrage til at udvikle Iran - blandt andet omkring havne og shipping, luftfartslogistik, computersystemer, vedvarende energi og spildevandshåndtering.

Svær banksektor
På trods af de gode intentioner om at reintegrere Iran med resten af verden er der fortsat store udfordringer.
Det gælder især banksektoren, som er i en meget dårlig forfatning. Staten vil med stor sandsynlighed holde hånden over bankerne, men sektoren er stadig delvist omfattet af sanktioner og omgærdet med stor nervøsitet for en eventuel genindførelse af sanktioner, der vil gøre det meget vanskeligt at få penge ind eller ud af Iran. Der er kun ganske få danske banker, der på nuværende tidspunkt vil handle med Iran. EKF har forhåndsgodkendt en række iranske banker.

 

 

Hovedmarkedstekst: Iran (opdateret maj 2017)

Den 14. juli 2015 nåede Iran og P5+1 frem til en aftale omkring det iranske atomprogram, og medio januar 2016 blev aftalen endeligt implementeret og størstedelen af EU’s, USA’s og FN’s sanktioner lempet. Dette åbnede op for det iranske marked, som har et stort eksportpotentiale. Iran fejrede således et-års-jubilæet for ”Implementation Day” i januar 2017, men optimismen er aftaget en smule i kølvandet af valget af Trump pga. usikkerheden omkring hvilken vej den amerikanske udenrigspolitik blæser.
 
Økonomisk udvikling
Iranerne har arbejdet med begrebet ”modstandsøkonomi”. Med det ønsker iranerne at sende et signal til omverdenen om, at sanktionerne ikke har skadet den iranske økonomi, og at de kan klare sig selv. Faktum er dog, at en række økonomiske nøgletal for Iran afslører, at den iranske økonomi i høj grad har lidt under sanktionerne. Dertil kommer landets afhængighed af olie, hvor de fortsat lave oliepriser præger sektoren. Iran er dog langt mere diversificeret end mange af de øvrige lande i regionen. Indtægter fra oliesektoren udgør ca. 25 pct. af statens samlede indtægter. Til sammenligning udgør olieindtægter 70-90 pct. for en række af øvrige de store olieeksporterende lande i regionen.
 
Den iranske økonomi er karakteriseret ved et mindre underskud på det offentlige budget, overskud på betalingsbalancens løbende poster og en lav offentlig gæld og udlandsgæld. Selvom den iranske økonomi er mærket af de mange år med sanktioner, har Iran et solidt økonomisk udgangspunkt. Efter sanktionslempelserne forventes der nu stigninger i både eksport og import i 2017 og fortsat pæne overskud på betalingsbalancen i de kommende år. Den positive betalingsbalance har været med til at opretholde landets valutareserve, som aktuelt rækker til knap halvandet års import.
 
Det er centralbankens mål, at den officielle valutakurs og markedskursen hurtigst muligt skal forenes, så der er én valutakurs, som er tilgængelig for alle. For indeværende er det ganske få, som har adgang til den officielle kurs. Ifølge centralbanken kan en samlet kurs blive lavere end den nuværende kurs på det sorte marked, og der må forventes yderligere valutadepreciering i de kommende år.
 
Politisk udvikling
 
I 2016 blev der afholdt parlamentsvalg samt valg til Eksperternes Råd, som bl.a. er ansvarlige for at udpege den øverste åndelige leder. Valget var mere konkurrencebetonet end valget i 2012, som blev boykottet af reformisterne. De reformvenlige kræfter havde et godt valg, hvilket understregede opbakningen til Præsident Rowhani i kølvandet på atomaftalen. Det er dog fortsat de konservative kræfter, som dominerer det politiske miljø i Iran, men valget gav Rowhani vind i sejlene forud for præsidentvalget i maj 2017, hvor Rowhani genvandt præsidentembedet med et stærkt mandat. Dette vurderes at være godt for dansk eksport, idet Rowhani er forretningsorienteret, og det er meget sandsynligt, at den iranske økonomi har høj prioritet for den iranske præsident. Parlamentet er da også i gang med at se på et lovforslag, som skal danne grundlag for en bankreform, hvilket er afgørende for den iranske økonomi.
 
Den Øverste Åndelige Leder, Khamenei, er dog fortsat den ultimative beslutningstager i Iran. Regimet er fragmenteret, og det kan være svært at opnå konsensus på tværs af alle beslutningsorganer pga. af polariseringen mellem de konservative kræfter og de moderate kræfter. Den Iranske Revolutionsgarde er meget loyal over for Den Øverste Åndelige Leder og er af afgørende betydning for landets stabilitet. Revolutionsgarden spiller en stor rolle både politisk og økonomisk. Implementering af atomaftalen betyder, at der skabes nogle meget konkrete fordele for den iranske befolkning, der vil gøre det vanskeligt for mere konservative kræfter at bremse udviklingen.
 
Atomaftalen er et gennembrud for Irans forhold til Vesten. Overordnet indeholder atomaftalen begrænsninger for kapaciteten af Irans atomprogram, så man sikrer sig en vis reaktionstid, hvis iranerne alligevel skulle beslutte sig for at lave atomvåben. Forhandlingerne mellem USA og Iran har betydet en generel opblødning af forholdet mellem landene, men efter Trump har overtaget præsidentembedet i USA, eksisterer der en stor usikkerhed relateret til udformningen af den amerikanske politik over for landet, herunder hvorvidt amerikanerne vil genindføre af sanktioner (lave ”Snap-back”) i forhold til Iran. Denne usikkerhed kan allerede påvirke graden, hvormed internationale banker tør indgå i forretninger i landet, ligesom udenlandske investorers appetit på Iran muligvis holdes tilbage. Irans forhold til sine regionale modspillere vil fortsat være anstrengt. Det gælder især forholdet til Saudi-Arabien pga. landenes religiøse forskelle og generelle rivalisering omkring en række politiske og økonomiske spørgsmål i regionen.
 
Både Irans præsident Rouhani og EU’s udenrigspolitiske chef Mogherini har udtalt, at USA ikke unilateralt kan bryde den tiårige multilateral aftale, Joint Comprehensive Plan of Action, også kaldet JCPOA-aftalen. Rusland og Kina vil have stærke økonomiske og strategiske incitamenter til at bevare aftalen. Derfor er der en chance for, at JCPOA vil overleve, selvom USA trækker sig ud. Hvorvidt JCPOA-aftalen bryder sammen vil dog i praksis afhænge af, om nye amerikanske sanktioner vil forhindre ikke-amerikanske virksomheder i at lave forretninger i Iran, ligesom amerikanske tiltag kan risikere at provokere iranerne til at bryde aftalen.
 
Amerikanerne har i maj 2017 forlænget sanktionslempelserne under atomprogrammet samtidig med nye sanktioner relateret til det iransk missilprogram blev indført. Dermed har atomaftalen fortsat opbakning fra amerikanerne, som dog fortsat insisterer på at føre en hård linje over for iranerne, og parallel-manøvren er sandsynligvis et forsøg på at signalere, at Trump-administrationen ikke har blødt op for sin tilgang til Iran.
 
Markedsmuligheder
Iranerne efterspørger kvalitetsvarer og vestlige samarbejdspartnere, og med en veluddannet, ung befolkning og en voksende middelklasse, er der en anseelig købekraft i Iran specielt i takt med, at inflationen nedbringes yderligere på mellemlangt til langt sigt. Efter flere år med sanktioner har iranerne desuden et opsparet investeringsbehov. Den danske eksport til det iranske marked steg da også med ca. 55% til knap DKK 2 milliarder fra 2015 til 2016.
 
·    Elektricitetsforbruget er estimeret til at stige mindst 10 pct. de kommende 5 år, hvilket vil kræve investeringer i sektoren. Vedvarende energi er en del af investeringsstrategien. Selvom det er atomaftalen, der nu for alvor står til at kunne lukke op for det iranske marked for vind, så trækker det også i den rigtigt retning, at den iranske regering officielt har sat grøn energi højt på dagsordenen for at imødekomme et stigende energiforbrug og en faldende produktion.
 
·    Udgifter til fødevarer, drikkevarer og tobak udgør ca. 30 pct. af husholdningernes forbrug og repræsenterer dermed en værdi på ca. USD 60 mia. Med udsigt til en voksende befolkning og en stigende indkomst forventes dette tal at stige med USD 1 mia. om året. Danske input til fødevaresektoren, herunder industrielle maskiner, har et godt omdømme i Iran, og tidligere har dette været en stor eksportvarer til Iran.
 
·    Sundhedsvæsenet står ligeledes højt på dagsordenen. Fra 2008 til 2015 er de offentlige udgifter til sundhedsvæsenet fordoblet og udgør i dag ca. 15 pct. af de samlede udgifter. Det høje uddannelsesniveau betyder, at en stor del af befolkningen er bevidste om deres helbred og er tilbøjelige til at søge hjælp. Privatforbruget til sundhedsvæsenet var USD 18 mia. i 2015.
 
 
Kommercielt klima
Irans kommercielle klima har en score på 5 i EKF’s model for kommercielt klima (på en skala fra 0-6, hvor 0 er bedst, og 6 er dårligst). Iran scorer 5 i kategorierne kontraktbrud, ekspropriation og korruption, mens Iran scorer 6 i juridisk system og finansielt system. Iran tildeles scoren 2 på det operationelle klima, hvilket afspejler en væsentlig forbedring gennem det seneste år. Det vurderes, at især parametrene finansielt system samt operationelt klima vil forbedres, i takt med at sanktionerne lempes og den generelle makroøkonomiske situation forbedres.
 
Med lempelserne af centrale sanktioner mod den finansielle sektor og store produktgrupper vil det kommercielle klima forbedres væsentligt, og denne første fase af atomaftalen er afgørende for dansk erhvervsliv. Det iranske marked kan have samme potentiale som det tyrkiske marked, hvilket understreger de store muligheder, der venter for danske eksportører.
 
Banksektoren er mærket af flere år med omfattende økonomiske sanktioner. Mange af de store banker i Iran har stor erfaring med international handel, men sektoren er underudviklet. Andelen af nødlidende lån er generelt meget høj, og kapitaliseringen for en række statsejede, men også privatejede banker, er faretruende dårlig. En række banker er sandsynligvis direkte insolvente, men det vurderes som usandsynligt, at staten vil lade bankerne gå ned. EKF har godkendt en række iranske banker. De europæiske kommercielle banker er dog tilbageholdende med at åbne op for nye forretninger på Iran, hvilket er en flaskehals for at få gang i eksporten.
 
 
 

Gå direkte til land

Det hjælper vi med

EKF dækker, hvis din køber eller købers bank ikke betaler, og vi dækker hvis varen ikke kan leveres på grund af for eksempel krig eller importforbud. Vi dækker også i en lang række andre situationer.

Læs om større sikkerhed med EKF >

EKF dækker for eksempel, når din kunde har brug for kredit, og når du har brug for at låne penge til at producere dine eksportordrer.

Vores garanti- og finansieringsløsninger giver både dig og din kunde fordele. Det stiller dig godt i konkurrencen med andre leverandører og kan være medvirkende til, at du øger dit salg.

Læs om mere salg med EKF >

Ane Juul Jonsson

Få mere information om landet

Kontakt EKF's analytiker:
Ane Juul Jonsson
+45 35 46 26 92

Gå direkte til land

Index for robots