Landevurdering

EKF’s vurdering af risiko ved eksport til Iran


EKF's holdning til Iran

Betalingsrisiko over middel EKF dækker risici på forretninger i landet, hvis køberne lever op til stramme krav, der begrænser EKF’s risiko. Betalingsrisikoen kan dog være så høj i forbindelse med bestemte typer forretninger, at EKF ikke ønsker at deltage i dem.

Politisk risikovurdering ved eksport

KredittidRisikoklasse (0-7)Dækningsvilkår
Op til 1 år6
Krav om remburs/bankgaranti
Offentlig køber: Krav om statsgaranti
1-5 år6
Krav om remburs/bankgaranti
Offentlig køber: Krav om statsgaranti
Over 5 år6
Krav om remburs/bankgaranti
Offentlig køber: Krav om statsgaranti
Særlige garantier6
Konkret afgørelse

Politisk risikovurdering ved investering

Type af garantiRisikoklasse (0-5)Dækningsvilkår
Garanti for egenkapitalinvesteringerKontakt EKF
Suspenderet

Forretningsklima

Moderat forretningsklima De forretningsmæssige rammebetingelser i landet er moderate. Der kan være problemer med nogle aspekter af forretningsklimaet, herunder forhold som besværliggør mulighederne for at drive forretning.

Generelle forudsætninger for EKF's risikovurderinger
Denne information beskriver EKF’s vejledende landepolitik på udgivelsestidspunktet. Beskrivelsen er uden forpligtelser for EKF med hensyn til konkrete ansøgninger om eksportkreditgarantier. Før der disponeres på baggrund af dette materiale, opfordres virksomheden derfor til at indhente nærmere rådgivning hos EKF.

 

Iran (opdateret marts 2017)

Den 14. juli 2015 nåede Iran og P5+1 frem til en aftale omkring det iranske atomprogram, og medio januar 2016 blev aftalen endeligt implementeret og størstedelen af EU’s, USA’s og FN’s sanktioner lempet. Dette åbnede op for det iranske marked, som har et stort eksportpotentiale. Iran fejrede således et-års-jubilæet for ”Implementation Day” i januar 2017, men optimismen er aftaget en smule i kølvandet af valget af Trump pga. usikkerheden omkring hvilken vej den amerikanske udenrigspolitik blæser.
 
Økonomisk udvikling
Iranerne har arbejdet med begrebet ”modstandsøkonomi”. Med det ønsker iranerne at sende et signal til omverdenen om, at sanktionerne ikke har skadet den iranske økonomi, og at de kan klare sig selv. Faktum er dog, at en række økonomiske nøgletal for Iran afslører, at den iranske økonomi i høj grad har lidt under sanktionerne. Dertil kommer landets afhængighed af olie, hvor de fortsat lave oliepriser præger sektoren. Iran er dog langt mere diversificeret end mange af de øvrige lande i regionen. Indtægter fra oliesektoren udgør ca. 25 pct. af statens samlede indtægter. Til sammenligning udgør olieindtægter 70-90 pct. for en række af øvrige de store olieeksporterende lande i regionen.
 
Den iranske økonomi er karakteriseret ved et mindre underskud på det offentlige budget, overskud på betalingsbalancens løbende poster og en lav offentlig gæld og udlandsgæld. Selvom den iranske økonomi er mærket af de mange år med sanktioner, har Iran et solidt økonomisk udgangspunkt. Efter sanktionslempelserne forventes der nu stigninger i både eksport og import i 2017 og fortsat pæne overskud på betalingsbalancen i de kommende år. Den positive betalingsbalance har været med til at opretholde landets valutareserve, som aktuelt rækker til knap halvandet års import.
 
Det er centralbankens mål, at den officielle valutakurs og markedskursen hurtigst muligt skal forenes, så der er én valutakurs, som er tilgængelig for alle. For indeværende er det ganske få, som har adgang til den officielle kurs. Centralbanken har som mål at forene de to valutakurser ved udgangen af indeværende iranske år (dvs. ultimo marts 2017), hvilket dog ikke vurderes at være realistisk. Ifølge centralbanken kan en samlet kurs i øvrigt blive lavere end den nuværende kurs på det sorte marked, og der må forventes yderligere valutadepreciering i de kommende år.
 
Politisk udvikling
Den Øverste Åndelige Leder, Khamenei, er den ultimative beslutningstager i Iran, men regimet er meget fragmenteret, og det kan være svært at opnå konsensus på tværs af alle beslutningsorganer. Den Iranske Revolutionsgarde er meget loyal over for Den Øverste Åndelige Leder og er af afgørende betydning for landets stabilitet. Revolutionsgarden spiller både politisk og økonomisk en stor rolle. Omvendt betyder implementering af atomaftalen, at der skabes nogle meget konkrete fordele for den iranske befolkning, der vil gøre det vanskeligt for mere konservative kræfter at bremse udviklingen.
 
Rowhani vandt i 2013 præsidentvalget og har et stærkt mandat. Der blev ultimo februar og april 2016 afholdt parlamentsvalg samt valg til Eksperternes Råd, som bl.a. er ansvarlige for at udpege den øverste åndelige leder. Valget har været mere konkurrencebetonet end valget i 2012, som blev boykottet af reformisterne. Dog er alle kandidater blevet screenet af ’vogternes råd’, inden de har fået lov til at stille op til valget, hvilket har begrænset antallet af reformvenlige kandidater. Alligevel har de reformvenlige kræfter vundet frem og understreger en bred opbakning til Præsident Rowhani i kølvandet på atomaftalen. Det er dog fortsat de konservative kræfter, som dominerer det politiske miljø i Iran, men valget giver Rowhani vind i sejlene forud for præsidentvalget i maj 2017. Det er derfor også sandsynligt, at Rowhani vinder præsidentvalget, idet der endnu ikke er en åbenlys modkandidat til valget til at repræsentere de konservative kræfter, og således forventes de konservative stemmer at blive spredt på en række kandidater, hvilket øger sandsynligheden for en sikker sejr til Rowhani. Dette vurderes at være godt for dansk eksport, idet Rowhani er forretningsorienteret.
 
Atomaftalen er et gennembrud for Irans forhold til Vesten. Overordnet indeholder atomaftalen begrænsninger for kapaciteten af Irans atomprogram, så man sikrer sig en vis reaktionstid, hvis iranerne alligevel skulle beslutte sig for at lave atomvåben. Forhandlingerne mellem USA og Iran har betydet en generel opblødning af forholdet mellem landene, men efter Trump har overtaget præsidentembedet i USA, eksisterer der en stor usikkerhed relateret til udformningen af den amerikanske politik over for landet, herunder hvorvidt amerikanerne vil genindføre af sanktioner (lave ”Snap-back”) i forhold til Iran. Denne usikkerhed kan allerede påvirke graden, hvormed internationale banker tør indgå i forretninger i landet, ligesom udenlandske investorers appetit på Iran muligvis holdes tilbage. Irans forhold til sine regionale modspillere vil fortsat være anstrengt. Det gælder især forholdet til Saudi-Arabien pga. landenes religiøse forskelle og generelle rivalisering omkring en række politiske og økonomiske spørgsmål i regionen.
 
Både Irans præsident Rouhani og EU’s udenrigspolitiske chef Mogherini har udtalt, at USA ikke unilateralt kan bryde den tiårige multilateral aftale, Joint Comprehensive Plan of Action, også kaldet JCPOA-aftalen. Rusland og Kina vil have stærke økonomiske og strategiske incitamenter til at bevare aftalen. Derfor er der en chance for, at JCPOA vil overleve, selvom USA trækker sig ud. Hvorvidt JCPOA-aftalen bryder sammen vil dog i praksis afhænge af, om nye amerikanske sanktioner vil forhindre ikke-amerikanske virksomheder i at lave forretninger i Iran, ligesom amerikanske tiltag kan risikere at provokere iranerne til at bryde aftalen.
 
De største usikkerhedsmomenter i forhold til atomaftalens overlevelse er:
·          Nye iranske missiltest, som kan medføre indførelse af nye sanktioner fra amerikansk side.
·          En diplomatisk krise tilsvarende den, som opstod i kølvandet på Revolutionsgardens beslaglæggelse af to amerikanske flådefartøjer i januar 2016.
·          Amerikanernes forlængelse af ’sanction waivers’ i maj 2017.
·          Det iranske præsidentvalg i maj 2017.
 
 
Markedsmuligheder
Iranerne efterspørger kvalitetsvarer og vestlige samarbejdspartnere, og med en veluddannet, ung befolkning og en voksende middelklasse, er der en anseelig købekraft i Iran specielt i takt med, at inflationen nedbringes yderligere på mellemlangt til langt sigt. Efter flere år med sanktioner har iranerne desuden et opsparet investeringsbehov. Den danske eksport til det iranske marked steg da også ca. 60% til 1,6 milliarder kroner i de første 10 måneder af 2016 sammenlignet med samme periode i 2015.
 
·    Elektricitetsforbruget er estimeret til at stige mindst 10 pct. de kommende 5 år, hvilket vil kræve investeringer i sektoren. Vedvarende energi er en del af investeringsstrategien. Selvom det er atomaftalen, der nu for alvor står til at kunne lukke op for det iranske marked for vind, så trækker det også i den rigtigt retning, at den iranske regering officielt har sat grøn energi højt på dagsordenen for at imødekomme et stigende energiforbrug og en faldende produktion.
 
·    Udgifter til fødevarer, drikkevarer og tobak udgør ca. 30 pct. af husholdningernes forbrug og repræsenterer dermed en værdi på ca. USD 60 mia. Med udsigt til en voksende befolkning og en stigende indkomst forventes dette tal at stige med USD 1 mia. om året. Danske input til fødevaresektoren, herunder industrielle maskiner, har et godt omdømme i Iran, og tidligere har dette været en stor eksportvarer til Iran.
 
·    Sundhedsvæsenet står ligeledes højt på dagsordenen. Fra 2008 til 2015 er de offentlige udgifter til sundhedsvæsenet fordoblet og udgør i dag ca. 15 pct. af de samlede udgifter. Det høje uddannelsesniveau betyder, at en stor del af befolkningen er bevidste om deres helbred og er tilbøjelige til at søge hjælp. Privatforbruget til sundhedsvæsenet var USD 18 mia. i 2015.
 
 
Kommercielt klima
Irans kommercielle klima har en score på 5 i EKF’s model for kommercielt klima (på en skala fra 0-6, hvor 0 er bedst, og 6 er dårligst). Iran scorer 5 i kategorierne kontraktbrud, ekspropriation og korruption, mens Iran scorer 6 i juridisk system og finansielt system. Iran tildeles scoren 2 på det operationelle klima, hvilket afspejler en væsentlig forbedring gennem det seneste år. Det vurderes, at især parametrene finansielt system samt operationelt klima vil forbedres, i takt med at sanktionerne lempes og den generelle makroøkonomiske situation forbedres.
 
Med lempelserne af centrale sanktioner mod den finansielle sektor og store produktgrupper vil det kommercielle klima forbedres væsentligt, og denne første fase af atomaftalen er afgørende for dansk erhvervsliv. Det iranske marked kan have samme potentiale som det tyrkiske marked, hvilket understreger de store muligheder, der venter for danske eksportører.
 
Banksektoren er mærket af flere år med omfattende økonomiske sanktioner. Mange af de store banker i Iran har stor erfaring med international handel, men sektoren er underudviklet. Andelen af nødlidende lån er generelt meget høj, og kapitaliseringen for en række statsejede, men også privatejede banker, er faretruende dårlig. En række banker er sandsynligvis direkte insolvente, men det vurderes som usandsynligt, at staten vil lade bankerne gå ned. EKF har godkendt en række iranske banker. De europæiske kommercielle banker er dog tilbageholdende med at åbne op for nye forretninger på Iran, hvilket er en flaskehals for at få gang i eksporten.
 
 

Gå direkte til land

Det hjælper vi med

EKF dækker, hvis din køber eller købers bank ikke betaler, og vi dækker hvis varen ikke kan leveres på grund af for eksempel krig eller importforbud. Vi dækker også i en lang række andre situationer.

Læs om større sikkerhed med EKF >

EKF dækker for eksempel, når din kunde har brug for kredit, og når du har brug for at låne penge til at producere dine eksportordrer.

Vores garanti- og finansieringsløsninger giver både dig og din kunde fordele. Det stiller dig godt i konkurrencen med andre leverandører og kan være medvirkende til, at du øger dit salg.

Læs om mere salg med EKF >

Ane Juul Jonsson

Få mere information om landet

Kontakt EKF's analytiker:
Ane Juul Jonsson
+45 35 46 26 92

Gå direkte til land

Index for robots