Landevurdering

Asien – hele verdens vækstlokomotiv

For 20 år siden startede en finanskrise i Asien. De tiltag, det medførte, har bidraget til, at Asien nu er den region, der bidrager mest til verdens vækst.
Denne artikel af EKF's analytiker, Christina Petersen, har været bragt i Jyllandsposten
 
Krakket på Wallstreet i 1930’erne og Lehmann Brothers fald, der udløste finanskrisen i 2008, står helt fremme i rædselskabinettet hos de fleste af os. Men i Sydøstasien blev finanskrisen ikke nær så ødelæggende som i USA og Europa. For asiaterne havde allerede haft deres egen finanskrise 12 år tidligere – og havde efterfølgende strammet reguleringen og tilsynet og gennemført økonomiske reformer for at sikre, at det ikke skulle ske igen. Flere af de asiatiske økonomier har siden fået så meget fart på, at det i dag er Asien, der med Kina og Indien i spidsen, er det vækstlokomotiv, der står for 60% af verdens vækst.
 
 

Spekulation

Det var George Soros og andre spekulanters angreb på den thailandske bath, der i 1997 startede en omfattende asiatisk finanskrise. Bathen og en række andre asiatiske valutaer var bundet til dollaren og udenlandske investorer flokkedes i årene op til krisen om Sydøstasien, fordi her var høje afkast at hente. Både banker og virksomheder optog korte lån i udenlandske valutaer, som de kanaliserede videre ud til langsigtede investeringer i byggesektoren og erhvervslivet. Da angrebet satte ind, havde de færreste asiatiske lande store nok valutareserverer til at stå imod. Det igangsatte en dominoeffekt, hvor valutaerne kollapsede, og landene stod pludselig med en stor gældsbyrde i udenlandsk valuta og negative vækstrater.
Udover Thailand blev Sydkorea, Indonesien, Malaysia og Filippinerne hårdt ramt. Banker krakkede, virksomheder gik konkurs, og mange mistede deres job, ejendom og pensionsopsparinger.
Krisen fik landene til at indføre bedre reguleringer af finanssektoren og virksomhederne generelt med henblik på at skabe mere robuste økonomier. Det blev en hestekur, men den hurtige og centraliserede indsats gjorde, at flere af økonomierne var i vækst igen allerede få år efter, og at de havde noget at stå imod med, da den globale finanskrise ramte. I dag har selv de asiatiske lande, der blev hårdest ramt, valutareserver, der er op til fem gange så store, som for 20 år siden. De fleste af disse lande har nu overskud på betalingsbalancen, der er lavet en fælles asiatisk valutafond, og landene har i dag veludviklede finansielle systemer, der gør det muligt for dem at finansiere deres vækst med indenlandske lån og investeringer.
 
 

Muligheder

De høje vækstrater kombineret med relativ lav risiko gør Asien til et oplagt marked for dansk eksport, og den danske eksport til regionen er da også steget støt de seneste år. Der er dog store regionale forskelle landene imellem. I Sydkorea, som er et velhavende land med en kreditrisiko på niveau med Danmarks, er der åbenlyse muligheder for eksportører af danske luksusvarer inden for livsstil, samt i grønne løsninger og industrimaskiner. I Thailand og Malaysia, hvis økonomiske status er forbedret de seneste 20 år, er der ligeledes efterspørgsel efter luksusvarer, men også efter mere effektive løsninger inden for landbrugssektoren. Indonesien, som er det land, der har løftet sig mest siden Asien-krisen, har sammen med Filippinerne et betydeligt behov for investeringer i infrastruktur og energiforsyning. Kina er et kapitel for sig, de er det 6. største eksportmarked for Danmark, og har som storinvestor væsentlig indflydelse på de andre lande i Asien. Betalingsrisikoen vurderes som moderat, hvilket gør at EKF afdækker risiko ved eksport til disse lande selv på langt sigt.
En hård opbremsning i den kinesiske økonomi kan dog medføre en betydelig risiko - ikke bare for de asiatiske lande – men for hele verden.

Gå direkte til land

Index for robots