Landevurdering

EKF’s vurdering af risiko ved eksport til Zambia


Risikoklasse

Risikoklassen afspejler risikoen for, at en køber ikke kan betale på grund af politiske risici i landet. Jo højere tallet er, des højere er risikoen.
 

 

 

EKF's dækningspolitik

 

Kredittid
/Køber
Garantier uden kredittid Op til 1 år 1-5 år Over 5 år
Offentlig køber Suspenderet for nye garantier
Privat køber Suspenderet for nye garantier
Bank Suspenderet for nye garantier

Vekselfinansiering: Ikke vurderet - Kontakt EKF

Garantier i lokal valuta: Ikke vurderet - Kontakt EKF
 

 

Kraftige ridser i Zambias demokrati og økonomi

Reelt står Zambia i stampe i øjeblikket op til præsidentvalget 11. august. Underskud på de offentlige finanser, en kraftig inflation, valgrelateret politisk usikkerhed og en udskældt lukning af landets største uafhængige avis har sendt landet i krise.
 
Denne analyse er bragt i Jyllands-Posten 7. Juli 2015.
 
Zambia blev for blot få år siden hyldet som et af de afrikanske lande med det stærkeste, mest velfungerende og ældste demokrati, samtidig med at landet havde pæn vækst og favorable økonomiske udsigter. Zambia er i dag er en helt anden historie. Økonomien er tyndslidt efter, at verdens næststørste kobbereksportør har set kobberpriserne styrtdykke, og det har ført til kraftige underskud på de offentlige finanser og sendt inflationen op på 20 procent på årsbasis.
Samtidig har landet været fanget i et politisk vakuum siden præsident Michael Sata døde i oktober 2014. Der er udsigt til præsidentvalg i august, men den forløbne periode er ikke blevet brugt fornuftigt af den midlertidige præsident Edgar Lungu.
Zambia har hårdt brug for reformer og drastiske nedskæringer i det offentlige, men regeringen har, for ikke at blive upopulær op til det kommende valg, ikke gennemført de nødvendige reformer. Samtidig lægges der hårdt pres på oppositionen, og organisationen Transparency International advarer allerede nu om valgfusk. Derudover har landet allerede været plaget af en række valgrelaterede voldsepisoder og anholdelser af oppositionspolitikere, hvilket har ført til kritik fra ind- og udland.
 
ØKONOMI
Zambias eksport udgøres for 70 procents vedkommende af kobber til primært Kina. Det nylige prisdyk på den altdominerende eksportvare har rystet økonomien og halveret værdien af valutaen kwacha. Inflationen er på omkring 20 procent, mens væksten er halveret til omkring 3-4 procent. Den slingrende politiske kurs i landet har været med til at skræmme investorerne væk. En stor del af landets elproduktion er vandafhængigt, og den lange tørke har ramt elproduktionen hårdt, hvilket har medført til en længere periode med planlagte strømafbrydelser, hvilket besværliggør produktionen, især for den el afhængige minesektor. Udenlandske investorer afventer, at IMF går i dialog med landet efter valget, så der kan gennemføres økonomiske reformer.
 
POLITISK RISIKO
Zambia har været præget af en høj grad af regulatorisk volatilitet. Præsident Edgar Lungu, der overtog posten, da præsident Michael Sata døde i 2014, har med udsigten til valg i august i år ikke formået at sætte en klar kurs. Det er behov for offentlige besparelser eller øgede indtægter. Det har tidligere fået Lungu til at annoncere nye afgifter på mineaktiviteter, et forslag som han dog trak i land igen efter pres fra investorerne. På samme måde har staten forsøgt at hæve prisen på el, men har efterfølgende annulleret forslaget, for så at genindsætte stigningerne. Denne slingrekurs er gift på et tidspunkt, hvor der er brug for stærke initiativer. Præsidentvalget bliver sandsynligvis tæt, da oppositionslederen Hakainde Hichilema er populær.
 
 

Generelle forudsætninger for EKF's risikovurderinger
Denne information beskriver EKF’s vejledende landepolitik på udgivelsestidspunktet. Beskrivelsen er uden forpligtelser for EKF med hensyn til konkrete ansøgninger om eksportkreditgarantier. Før der disponeres på baggrund af dette materiale, opfordres virksomheden derfor til at indhente nærmere rådgivning hos EKF.

Gå direkte til land

Christian Dahl Winther

Få mere information om landet

Kontakt EKF's analytiker:
Christian Dahl Winther
+45 35 46 27 47

Gå direkte til land

Index for robots