Landevurdering

EKF’s vurdering af risiko ved eksport til Mauritius


EKF's holdning til Mauritius

Betalingsrisiko under middel EKF dækker som udgangspunkt risici på forretninger i landet. EKF vil dog i nogle tilfælde stille enkelte særlige krav til købere udover de almindelige minimumskrav til kreditværdighed.

Politisk risikovurdering ved eksport

KredittidRisikoklasse (0-7)Dækningsvilkår
Op til 1 år3
Ingen restriktioner
1-5 år3
Ingen restriktioner
Over 5 år3
Ingen restriktioner
Særlige garantier3
Ingen restriktioner

Politisk risikovurdering ved investering

Type af garantiRisikoklasse (0-5)Dækningsvilkår
Garanti for egenkapitalinvesteringerKontakt EKF 

Forretningsklima

Godt forretningsklima De forretningsmæssige rammebetingelser i landet er gode. Der kan være moderate problemer med enkelte aspekter af forretningsklimaet, men helhedsindtrykket er positivt.

Generelle forudsætninger for EKF's risikovurderinger
Denne information beskriver EKF’s vejledende landepolitik på udgivelsestidspunktet. Beskrivelsen er uden forpligtelser for EKF med hensyn til konkrete ansøgninger om eksportkreditgarantier. Før der disponeres på baggrund af dette materiale, opfordres virksomheden derfor til at indhente nærmere rådgivning hos EKF.

Østater viser alternativ afrikansk vej
Tema: Mauritius og Seychellerne har succes med bedre institutioner og solide satsninger.
 
Denne analyse er bragt i Jyllands-Posten 14. juli 2016.
 
Mens udviklingen i store dele af Afrika i disse år går i den forkerte retning rent økonomisk og ledelsesmæssigt, har østaterne Mauritius og Seychellerne pæn succes på begge fronter. De to øgrupper i det Indiske Ocean rimer på palmer, sol og turkisblå badeferie, og deres opskrift på succes indeholder ingredienser som at opbygge bedre institutioner, et stabilt politisk klima med socialt fokus og hovedvægt på vigtige erhverv som turisme, finans og fiskeri. Øgrupperne har ikke andre råstoffer at basere indtægterne på, og i stedet har de rendyrket serviceøkonomien.
 
MAURITIUS:
Mere velfærd og bedre offentlige instiutioner er på dagsordenen i Mauritius. I afrikansk henseende går landet sine egne veje ved at diversificere økonomien og samtidig inkludere de fattigste ved at omfordele ressourcerne. Bag denne model står et politisk fyrtårn i form af den 85-årige Anerood Jugnauth, der siden 1970'erne har præget landets stabile demokrati i en række funktioner, nu som premierminister. Landet har levet godt af turisme og udbygning af finanssektoren, men den lille, åbne økonomi er sårbar overfor europæiske udsving samt en lidt for rundhåndet politik. Det offentlige forbrug er stigende og med den stiger gælden, men udgangspunktet er stærkt. Valutaen følger euroen, hvilket sikrer en usædvanlig lav rente set med afrikanske briller og generelt stabil økonomisk kurs.
 
Største erhverv:
  1. Finans: Mauritius har haft enorm gavn af de tætte handelsforbindelser til Indien og er blevet finansielt knudepunkt i regionen. Den store banksektor sørger for at, omkring en tredjedel af alle udenlandske investeringer til Indien bliver kanaliseret gennem Mauritius, som indtil for nyligt har nydt godt af favorable skatteaftaler. Skatteaftalerne bliver ændret fra 2017, men landets effektive banksektor ventes fortsat at bidrage til kapitalstrømmene til regionen. Der er desuden store perspektiver i opbygning af forsikringsløsninger til hele det sydlige Afrika.
  2. Turisme: Lunt placeret øst for Madagaskar er øerne paradisdestination for mange europæere, især franskmænd. Derfor er østaten også meget afhængig af udviklingen i den europæiske økonomi. Mauritius investerer massivt i at positionere sig som foretrukken luksus- og dykkerdestination.   
SEYCHELLERNE:
Længere ude i Det Indiske Ocean har Seychellerne lignende succes med at skabe økonomiske resultater gennem stærkere politisk kurs, omend med et lidt svagere udgangspunkt. Den lille øgruppe er dybt afhængig af turisme, hvilket har sat sine spor med den globale afmatning de seneste år. Seychellerne har dog høstet bred anerkendelse for at nedbringe sin gæld, skabe budgetoverskud og generelt have brugt de gode år til at opbygge stærkere institutioner. De økonomiske resultater har især vist sig på gælden, der er reduceret fra 80 pct. af BNP i 2011 til 59 pct. i år. I spidsen for landet står præsident James Mitchel, der er i gang med sin tredje periode siden 2004.
 
Største erhverv:
  1. Turisme: Solhungrende turister leverer 25 pct. af landets indtægter og meget mere inddirekte. Der er investeret heftigt i udbygning af infrastruktur for at styrke tilstrømningen til de statsejede hoteller. Gæsterne fra Europa og Asien lokkes af klimaet og det skønne strandliv om de 116 øer.
  2. Fiskeri: Tunfiskeri bidrager også til økonomien og er med til at balancere den store afhængighed af turismen. Sektoren er under vækst, og der investeres i at sikre større værdiskabelse i fangst og produktion.

Gå direkte til land

Det hjælper vi med

EKF dækker, hvis din køber eller købers bank ikke betaler, og vi dækker hvis varen ikke kan leveres på grund af for eksempel krig eller importforbud. Vi dækker også i en lang række andre situationer.

Læs om større sikkerhed med EKF >

EKF dækker for eksempel, når din kunde har brug for kredit, og når du har brug for at låne penge til at producere dine eksportordrer.

Vores garanti- og finansieringsløsninger giver både dig og din kunde fordele. Det stiller dig godt i konkurrencen med andre leverandører og kan være medvirkende til, at du øger dit salg.

Læs om mere salg med EKF >

Yasir Al-Gailany

Få mere information om landet

Kontakt EKF's analytiker:
Yasir Al-Gailany
+45 35 46 27 30

Gå direkte til land

Index for robots