Landevurdering

EKF’s vurdering af risiko ved eksport til Gabon


Risikoklasse

Risikoklassen afspejler risikoen for, at en køber ikke kan betale på grund af politiske risici i landet. Jo højere tallet er, des højere er risikoen.
 

 

 

EKF's dækningspolitik

 

Kredittid
/Køber
Garantier uden kredittid Op til 1 år 1-5 år Over 5 år
Offentlig køber EKF stiller krav om garanti fra Finansministeriet på vegne af offentlige købere ​ ​Ikke vurderet – kontakt EKF ​
Privat køber EKF accepterer de allerstærkeste købere i landet svarende til minimum B+ ​EKF accepterer ikke risiko på private købere i landet – se under Banker om eventuel mulighed for dækning via bankmarkedet
Ikke vurderet – kontakt EKF
Bank EKF kan godkende kreditværdige banker. ​Ikke vurderet – kontakt EKF

Vekselfinansiering: Ikke vurderet - Kontakt EKF

Garantier i lokal valuta: Ikke vurderet - Kontakt EKF
 

Generelle forudsætninger for EKF's risikovurderinger
Denne information beskriver EKF’s vejledende landepolitik på udgivelsestidspunktet. Beskrivelsen er uden forpligtelser for EKF med hensyn til konkrete ansøgninger om eksportkreditgarantier. Før der disponeres på baggrund af dette materiale, opfordres virksomheden derfor til at indhente nærmere rådgivning hos EKF.

Dansk eksport til Gabon trodser nedturen

Gabon er ligesom de øvrige oliestater i Vestafrika hårdt ramt af den lave oliepris, men til trods for det, er den danske eksport til landet stigende. Der er særligt efterspørgsel efter danske landbrugs- og fødevarer, mens en øget eksport af kapitalgoder kræver, at landets investeringsprogram realiseres.
 
Denne analyse blev bragt i Jyllands-Posten den 8. december 2016.
 
På overfladen er Gab​on egentlig i nogenlunde gænge i forhold til nabolandene. Landet, der har blot 1,7 mio. indbyggere, har med knap 8.000 dollar et ret højt BNP pr. indbygger, men statens gældsætning er på vej i den gale retning. Det til trods er danske eksportører langsomt ved at få fodfæste i landet og sidste år eksporterede danske virksomheder for 45 mio. kroner til Gabon – et tal, der har potentiale til at stige fremover.
 
Typisk handler danske eksportører med de engelsktalende lande i Østafrika, men der er muligheder mod vest også. En særlig fordel ved Gabon er, at landet er en del af det afrikanske finansielle fællesskab (CFA-franc zonen). Valutaen er derfor bundet til euroen og kan frit ombyttes til euro af udenlandske eksportører.
 
SEKTORER
  • Landbrug og fødevarer: Traditionelt har dansk eksport til Gabon primært bestået af kapitalgoder så som maskiner, men det senere år er fødevareeksporten steget, hvilket er en positiv udvikling, da efterspørgslen på fødevarer typisk er mindre konjunkturfølsom.
  • Industriproduktion: Eksport af maskiner til produktionsapparatet er fortsat aktuelt for danske eksportører. Maskineksporten er dog afhængig af regeringens og virksomhedernes fortsatte investeringsprogram i Gabon.
    3.Forbrugsgoder. På trods af den dårlige økonomi i landet som helhed, er der en middelklasse med købekraft, som fortsat efterspørger vestlige varer.
ØKONOMI
Historien om Gabon i nyere tid minder en del om de øvrige lande i Vestafrika, der primært har levet af olieproduktion. Landene tjente gode penge, da olieprisen var høj, men har ikke investeret i at diversificere produktionen og økonomien i de gode år. Olie udgør 75 pct. af Gabons eksportindtægter, 40 pct. af økonomien og 60 pct. af statens indtægter, og derfor gør olieprisens nuværende lave niveau meget ondt på landet. Gabon har dog den store fordel, at valutaen, ligesom de øvrige CFA-franc lande, er bundet op på euroen, og dermed eksploderer gælden i fremmed valuta ikke i lige så høj grad, som nabolandenes med en frit flydende lokal valuta.
 
Den samlede offentlige gæld forventes at nå knap 44 pct. af BNP i år, hvoraf 36 pct. er ekstern gæld (det vil sige – penge Gabon skylder til udlandet). Det største pres på statens økonomi kommer dog ikke af gældsbestanden, men relaterer sig til pengestrømme. Faldet i statens indtægter presser staten på likviditeten, og det giver regeringen en hovedpine, når den skal betale sine regninger. Det har ført til betalingsforsinkelser, og det presser både de indenlandske virksomheder og banksektoren, der har stor eksponering overfor staten.
 
Det gør det også dyrere at finansiere landets negative betalingsbalance (Gabons økonomi absorberer flere ressourcer, end den generer). Derfor ses det, at udlandsgælden vokser og bliver dyrere. Som de andre oliestater i regionen afhænger vækstudsigterne af olieprisudviklingen, og det langsigtede vækstpotentiale afhænger af en seriøs indsats for at diversificere økonomien.
 
POLITISK RISIKO
Ali Bongo Ondimba genvandt magten ved det seneste præsidentvalg den 27. august 2016. Da antallet af stemmer, der skilte ham og hans rival, oppositionsleder og tidligere udenrigsminister Jean Ping, var lige under 6.000, forlangte oppositionen en genoptælling af stemmerne. Efterfølgende udbrød der uroligheder i hovedstaden Libreville. En måned senere slog retten fast, at Ali Bongo havde vundet, og han blev indsat som præsident. Det var umuligt at foretage genoptællingen, da stemmerne tilsyneladende var blevet brændt.
 
Det mest positive, der kan siges om genvalget af Ali Bongo (Bongo-familien har siddet på magten siden 1967) er, at den politiske stabilitet i landet nu forhåbentlig genoprettes.
 
Udsigten til en forventet stigende olieindtægt fra olieeksport kan bidrage til styrkelsen af Gabons økonomi og bedre forhold for indbyggerne.
 
Udenrigspolitisk er der potentiale for, at landets mangeårige grænsestrid med naboen Ækvatorial Guinea, som har varet i årtier, endelig kommer på plads, efter at parterne ved COP22 blev enige om at afgøre striden ved den internationale domstol. Grænsestriden omhandler en gruppe ubeboede øer, hvoraf den største (Mbaníe) er på knap 20 ha. Farvandene omkring øerne er potentielt rige på olie og gas, hvorfor begge lande har stor interesse i regionen.
 
 

Gå direkte til land

Anne Andreassen

Få mere information om landet

Kontakt EKF's analytiker:
Anne Andreassen
+45 35 46 26 59

Gå direkte til land

Index for robots