Landevurdering

EKF’s vurdering af risiko ved eksport til Egypten


Risikoklasse

Risikoklassen afspejler risikoen for, at en køber ikke kan betale på grund af politiske risici i landet. Jo højere tallet er, des højere er risikoen.
 

 

 

EKF's dækningspolitik

 

Kredittid
/Køber
Garantier uden kredittid Op til 1 år 1-5 år Over 5 år
Offentlig køber EKF stiller krav om garanti fra Finansministeriet på vegne af offentlige købere.
Privat køber EKF accepterer de allerstærkeste købere i landet svarende til minimum B+. EKF accepterer ikke risiko på private købere i landet – se under Banker om eventuel mulighed for dækning via bankmarkedet.
Bank EKF kan godkende kreditværdige banker.

Vekselfinansiering: Ikke vurderet - Kontakt EKF

Garantier i lokal valuta: Godkendt
 

Generelle forudsætninger for EKF's risikovurderinger
Denne information beskriver EKF’s vejledende landepolitik på udgivelsestidspunktet. Beskrivelsen er uden forpligtelser for EKF med hensyn til konkrete ansøgninger om eksportkreditgarantier. Før der disponeres på baggrund af dette materiale, opfordres virksomheden derfor til at indhente nærmere rådgivning hos EKF.

Egypten - en økonomisk ørkenvandring

Egyptens økonomi viser positive takter efter en årrække med økonomisk krise.
 
Denne analyse er bragt i Jyllands-Posten 19. april 2018.
 
Valgdeltagelsen plejer at være lav i Egypten. Til gengæld er procentdelen af stemmerne, der går til den siddende præsident, ofte unaturligt høj. Og Abdel Fatah al-Sisi var ingen undtagelse, da han for kort tid siden blev genvalgt som Egyptens præsident med imponerende 97 pct. af stemmerne. I praksis fordi der ikke var en eneste reel modkandidat, der fik lov at stille op mod den tidligere general og forsvarsminister, der fik magten ved et militærkup i 2013.

Hvis man skal sige noget positivt om autokrati, så er det, at det kan være godt for stabiliteten. Men problemet med generaler er, at de som regel ved langt mere om militærstrategi end om nationaløkonomi.
Efter kuppet i 2013 har militæret sat sig så tungt på økonomien, at de nu kontrollerer op til halvdelen af Egyptens økonomi.
 
Men opgaven med at følge med befolkningstilvæksten og bare holde arbejdsløsheden på status quo omkring de knap 15 pct. kræver, at der kontinuerligt skabes hundredtusindvis af nye jobs hvert år, og faktum er, at Egyptens økonomi i årevis har balanceret på kanten af statsbankerot.
For Nillandet har oplevet svigtende turistindtægter som følge af terror, faldende oliepriser og vigende indtægter fra Suezkanalen som følge af pirateri på Afrikas Horn og manglende investorlyst efter revolution og militærkup.
 
Reformer
Problemet med de faldende indtægter i udenlandsk valuta forsøgte militærregeringen at løse ved at indføre importforbud på en lang række varer. Men samtidig blev der brugt milliarder i udenlandsk valuta på at forsvare et stærkt overvurderet egyptisk pund.
 
Sisi har også forsøgt at skabe arbejdspladser ved at igangsætte en række store offentlige anlægsinvesteringer – for lånte penge, alt imens der opbyggede sig en økonomisk krise på størrelse med Keopspyramiden.
 
Egypten indgik derfor for halvandet år siden en aftale med IMF om et lån på 12 mia. USD. Lånet kom med krav om strukturelle reformer, herunder at lade valutakursen flyde frit, at nedbringe subsidierne på en række varer og at udvide skatteindtægterne ved bl. a. at introducere moms.
Det blev en hestekur, der gjorde middelklassen utilfredse og gjorde de fattige fattigere. For inflationen løb i 2017 op på 30 pct.
 
De seneste års økonomiske krise har fået utilfredsheden til at ulme i store dele af befolkningen, og den årelange undtagelsestilstand har gjort det nemt for sikkerhedsstyrkerne at benytte lejligheden til at arrestere store dele af oppositionen, Det muslimske Broderskab samt kritikere af enhver art – demonstranter, journalister, kunstnere, unge bloggere og NGO'ere.
 
Gode danske muligheder
På positivsiden vægter, at valutareserverne igen er kommet op på et acceptabelt niveau, og det har fået ratingbureauerne til at se positivt på Egyptens kreditværdighed.
Og de udenlandske investorer – ikke mindst de magtfulde og hovedrige naboer i Saudi-Arabien – er igen begyndt at investere i Egypten.
 
Væksten ligger nu på 4-5 pct. om året, og selv om der fortsat er behov for strukturelle reformer, er der fuld gang i investeringer i bl. a. infrastruktur og energisektoren.
 
Der er gode muligheder for danske leverandører inden for vedvarende energi, vand, medicinal-, landbrugs- og fødevareproduktion.
Man skal blot tage med i overvejelserne, at bureaukratiet er stort, korruptionen høj og betalingsrisikoen betragtelig, da der fortsat er tale om en skrøbelig udvikling.
 

Gå direkte til land

Ane Juul Jonsson

Få mere information om landet

Kontakt EKF's analytiker:
Ane Juul Jonsson
+45 35 46 26 92

Gå direkte til land

Index for robots