Landevurdering

EKF’s vurdering af risiko ved eksport til Angola


Risikoklasse

Risikoklassen afspejler risikoen for, at en køber ikke kan betale på grund af politiske risici i landet. Jo højere tallet er, des højere er risikoen.
 

 

 

EKF's dækningspolitik

 

Kredittid
/Køber
Garantier uden kredittid Op til 1 år 1-5 år Over 5 år
Offentlig køber EKF stiller krav om garanti fra Finansministeriet på vegne af offentlige købere.
Privat køber EKF accepterer kun stærke købere svarende til B+. ​ EKF accepterer ikke risiko på private købere i landet – se under Banker om eventuel mulighed for dækning via bankmarkedet.
Bank EKF kan godkende kreditværdige banker.

Vekselfinansiering: Ikke vurderet - Kontakt EKF

Garantier i lokal valuta: Ikke vurderet - Kontakt EKF
 

Generelle forudsætninger for EKF's risikovurderinger
Denne information beskriver EKF’s vejledende landepolitik på udgivelsestidspunktet. Beskrivelsen er uden forpligtelser for EKF med hensyn til konkrete ansøgninger om eksportkreditgarantier. Før der disponeres på baggrund af dette materiale, opfordres virksomheden derfor til at indhente nærmere rådgivning hos EKF.

Angola – udfordret råstoføkonomi

 
Angola er et økonomisk skoleeksempel på, hvordan et land trods store naturressourcer fastholdes i fattigdom og korruption.
 
Af Christina Petersen, senioranalytiker EKF Danmarks Eksportkredit
Bragt i Jyllandsposten den 25.01.2018
 
De har olie, gas, diamanter, guld og jernmalm, og er den 3. største økonomi syd for Sahara. Men Angola har også et af verdens sværeste forretningsklimaer, en inflation på omkring 30 procent og lider af eftervirkningerne af 27 års borgerkrig. Borgerkrigen sluttede i 2002 og efterlod 1,5 millioner dræbte, 4 millioner internt fordrevne, et landbrug i ruiner og store materielle ødelæggelser, der betyder, at Angola selv i dag har en infrastruktur, der er blandt de dårligste på denne klode.
De seneste års faldende råvarepriser har slået hårdt i et land, hvor 86 procent af eksporten består af olie, 10 pro-cent udgøres af diamanter, mens resten primært er gas.
Råvarepriserne er steget igen, men problemet er, at Angolas naturressourcer primært kommer en lille elite til gode, og selv om hovedstaden Luanda netop er kåret som den dyreste by at bo i for udlændinge, lever 1/3 af Angolas befolkning fortsat for under 2 dollar om dagen. Omfattende korruption, svage institutioner og dårlig ledel-se hører til blandt hovedårsagerne. 
 
Ny præsident
Men Angolas befolkning håber på forandring. For der er kommet en ny mand i præsidentpaladset. I september blev Joao Lourenco valgt på en dagsorden om at bekæmpe korruptionen. Og han har haft travlt, siden han overtog magten fra den tidligere præsident José Eduardo dos Santos, der havde siddet 38 år på magten.
Lourenco, der selv er tidligere forsvarsminister, har overrasket med sin reformiver og sin vilje til at rydde op. Det sendte chokbølger gennem landet, da han indsatte ny centralbankdirektør, ny politichef, ny efterretningschef, ny leder af den nationale diamantgruppe og ikke mindst ny chef for det nationale olieselskab. Den post blev indtil præsidentskiftet besat af den tidligere præsidents datter, der sjovt nok også var Afrikas rigeste kvinde.
Med hjælp fra IMF arbejder præsidenten på et program, der skal reformere økonomien. Hovedparten af de ind-tægter, der er landet i statskassen, er hidtil gået til at reparere på den elendige infrastruktur. Samtidig har man forsømt at udvikle andre sektorer som industri og landbrug. Det har medført at landet, der tidligere havde et land-brug, der gjorde dem selvforsynende, nu må importere hovedparten af sine fødevarer. Omkring 60 procent af økonomien er uformel, og regeringen har derfor sat initiativer i gang, der skal øge skattegrundlaget.
 
Stigende gæld
Den dansk eksport til Angola har været langt større for år tilbage, da olieprisen var højere. Men råstofpriserne er i fremgang, og der forventes flere udenlandske investeringer. Derfor er der nu igen gode muligheder for danske virksomheder, der kan bidrage til at forbedre infrastrukturen samt landbrugs- og fødevaresektoren. 
Olieselskaberne har hele tiden haft adgang til hård valuta til en attraktiv pris, men det har andre sektorer ikke, og det har været med til at skævvride økonomien og gøre det svært for andre sektorer at betale for import af vigtige komponenter. Men nu har Angola i tråd med IMF’s anbefalinger opgivet at have sin valuta fast knyttet til dollaren. Det mindsker presset på valutareserverne og vil på sigt forbedre nationaløkonomien. Men det kan øge inflationen, hvilket gør de fattige fattigere og øger risikoen for sociale konflikter. Herudover er udlandsgælden på kort tid næ-sten fordoblet til 37 procent af BNP.
Så selv om olieprisen er steget, og forandringens vinde blæser over Angola, er risikoen ved eksport til landet fort-sat høj.
 

 

Gå direkte til land

Christian Dahl Winther

Få mere information om landet

Kontakt EKF's analytiker:
Christian Dahl Winther
+45 35 46 27 47

Gå direkte til land

Index for robots