Det hjælper vi med

SMV-garanti

Når du hjælper din udenlandske kunde med finansiering, er der større sandsynlighed for, at ordren lander hos dig. En attraktiv, langfristet kredit er nemlig et stærkt salgsargument. Med en SMV-garanti fra EKF kan du tilbyde din kunde finansiering, uden at du skal løbe unødig risiko. Og selv om din kunde køber på kredit, så får du din betaling med det samme.

  • Hvad er fordelene ved SMV-garanti?

    Du kan bruge kredit som konkurrenceparameter
    Du kan bruge en finansieringsløsning aktivt i dit salgsfremstød. Kan du tilbyde en attraktiv finansieringsløsning til din kunde, er du et skridt foran konkurrenterne.

    Få ja allerede på salgsmødet
    Du kan få kreditvurderet din kunde hos EKF på forhånd. Så kan du allerede på salgsmødet tilbyde din kunde både et godt produkt og en attraktiv finansieringsløsning. Dermed kan kunden sige ja med det samme uden først at skulle forbi sin bank.
    Du får betaling med det samme
    Selv om du giver din kunde kredit, og kunden betaler over en længere periode, får du din betaling, så snart du leverer varen.
  • Hvad er SMV-garanti?

    En SMV-garanti er målrettet små og mellemstore eksportvirksomheder.

    Garantien giver virksomhederne bedre muligheder for at tilbyde en kunde i udlandet langfristet kredit til en konkret eksportordre. Kernen er, at selv om din kunde får kredit, får du dine penge med det samme.

    Hvordan kan det lade sig gøre? Det kan det, fordi du med det samme sælger kreditaftalen med din kunde videre til din bank med 100 % garanti fra EKF. Du får altså pengene med det samme af banken, som til gengæld får pengene af EKF, hvis kunden mod forventning ikke kan eller vil betale. EKF's garanti giver banken den sikkerhed, den skal bruge for at være med.

    Finansiering til udenlandske kunder bruges primært i forbindelse med salg af kapitalgoder og ved kredittider på et halvt år og derover. EKF kan tilbyde garanti for kontraktbeløb på op til 25 millioner kroner.

    EKF garanterer op til 100 % af bankens tab, men eksportøren har typisk en selvrisiko på 10 %.

    Brochure til kunder på 8 sprog
    Vi har lavet en brochure, som du kan give til din udenlandske kunde. Teksten beskriver, hvordan kunden kan få langfristet kredit til at betale for de ordrer, han placerer hos dig. 

     
    Vi sender gerne brochurerne til dig, så du kan give dem til dine kunder. Send os en mail på ekf@ekf.dk, så skal vi smide dem med posten hurtigst muligt.
  • Hvordan fungerer SMV-garanti?

    ​EKF stiller en garanti til din bank og overtager dermed bankens risiko på forretningen.
    Du tilbyder din kunde kredit og sælger med det samme kreditaftalen videre til din bank.

    Det betyder, at du får dine penge, når du leverer, selv om kunden køber på kredit.
    Hvis noget går galt, betaler EKF banken.
    Billede
  • Hvad koster SMV-garanti?

    Din kunde betaler ½-4 % i præmie
    Det koster ikke dig noget at hjælpe dine kunder med at få kredit. EKF’s garantier er ikke gratis, men din kunde
    betaler omkostningerne som en del af kreditten.

    Kunden vil typisk betale en årlig præmie til os på mellem ½ % og 4 % afhængig af landet, kundens kreditværdighed og lånets løbetid.

    Du kan nemt beregne præmien i vores præmieberegner.

    Herudover skal kunden betale renter og omkostninger til banken. Din bank kan oplyse dig om den samlede pris.

     
  • Krav og vilkår for SMV-garanti

    Hvem kan bruge SMV-garantien?
    Alle små og mellemstore danske eksportvirksomheder kan bruge SMV-garantien.

    Det vil sige virksomheder:
    - med færre end 250 ansatte
    - med mindre end 50 millioner euro i omsætning og/eller
    - med mindre end 43 millioner euro i balance
    - hvor maksimalt 25 % af virksomhedens aktier ejes af et selskab, der ikke opfylder SMV-kriterierne.

    Finansiering til udenlandske kunder bruges primært i forbindelse med salg af kapitalgoder og ved kredittider på et halvt år og derover. Salg af forbrugsvarer, inklusive varige forbrugsgoder, kan ikke finansieres med en SMV-garanti.

    Mindst 25 % af din vares kostpris skal komme fra materialer fra Danmark eller fra arbejde udført i Danmark.

    EKF vurderer desuden, om den udenlandske køber er kreditværdig, inden vi udsteder en garanti.

    Hvor stor SMV-garanti kan man få?
    ​EKF kan tilbyde garanti for kontraktbeløb på op til 25 millioner kroner.

    Hvor lang er løbetiden?
    EKF udsteder SMV-garanti med løbetid på op til 5 år.
    Desuden er det en betingelse, at kredittiden til den udenlandske køber er på mindst et halvt år.

    Betingelser
    Den udenlandske kunde skal normalt forudbetale mindst 15 % af ordrebeløbet ved løbetider over 1 år. Kreditten skal desuden være udformet som et serielån med lige store afdrag, der er tillagt de løbende renter.

    Krav til miljø og social bæredygtighed
    Når det samlede beløb for forretningen med EKF er over 5 millioner kroner, laver vi en risikovurdering af miljø og menneskerettigheder på forretningen.

    Hvad dækker EKF?
    EKF udbetaler erstatning, hvis din bank får tab på eksportforretninger på grund af kommercielle eller politiske risici.

    Kommercielle risici
    er, at din virksomheds køber ikke kan betale på grund af konkurs, insolvens, eller at køber ikke vil betale. 

    Politiske risici er, at din virksomhed ikke får penge for varer på grund af forhindringer i det land, I eksporterer til. Det kan være krig, borgerkrig, mangel på valuta, begrænsninger for at bruge valuta, forbud mod at importere eller eksportere, samt indgreb fra lokale myndigheder, som gør det umuligt at modtage betaling for varerne.

    EKF garanterer op til 100 % af bankens tab, men eksportøren har typisk en selvrisiko på 10 %.

    Ansøgninger om konkrete SMV-garantier sker gennem en bank, som håndterer papirarbejdet. Banken skal være tilsluttet ordningen om SMV-garanti. Er den det ikke allerede, kan den nemt blive det ved at kontakte EKF.
    Se alle tilsluttede banker og finansielle institutter.​

    Se, hvilke lande du kan bruge SMV-garantien til.

    Normalt vil kreditten være dokumenteret ved veksler.
    Se, hvilke lande der er godkendt til veksler.

Hvad er fordelene ved SMV-garanti?

Du kan bruge kredit som konkurrenceparameter
Du kan bruge en finansieringsløsning aktivt i dit salgsfremstød. Kan du tilbyde en attraktiv finansieringsløsning til din kunde, er du et skridt foran konkurrenterne.

Få ja allerede på salgsmødet
Du kan få kreditvurderet din kunde hos EKF på forhånd. Så kan du allerede på salgsmødet tilbyde din kunde både et godt produkt og en attraktiv finansieringsløsning. Dermed kan kunden sige ja med det samme uden først at skulle forbi sin bank.
Du får betaling med det samme
Selv om du giver din kunde kredit, og kunden betaler over en længere periode, får du din betaling, så snart du leverer varen.

Hvad er SMV-garanti?

En SMV-garanti er målrettet små og mellemstore eksportvirksomheder.

Garantien giver virksomhederne bedre muligheder for at tilbyde en kunde i udlandet langfristet kredit til en konkret eksportordre. Kernen er, at selv om din kunde får kredit, får du dine penge med det samme.

Hvordan kan det lade sig gøre? Det kan det, fordi du med det samme sælger kreditaftalen med din kunde videre til din bank med 100 % garanti fra EKF. Du får altså pengene med det samme af banken, som til gengæld får pengene af EKF, hvis kunden mod forventning ikke kan eller vil betale. EKF's garanti giver banken den sikkerhed, den skal bruge for at være med.

Finansiering til udenlandske kunder bruges primært i forbindelse med salg af kapitalgoder og ved kredittider på et halvt år og derover. EKF kan tilbyde garanti for kontraktbeløb på op til 25 millioner kroner.

EKF garanterer op til 100 % af bankens tab, men eksportøren har typisk en selvrisiko på 10 %.

Brochure til kunder på 8 sprog
Vi har lavet en brochure, som du kan give til din udenlandske kunde. Teksten beskriver, hvordan kunden kan få langfristet kredit til at betale for de ordrer, han placerer hos dig. 

 
Vi sender gerne brochurerne til dig, så du kan give dem til dine kunder. Send os en mail på ekf@ekf.dk, så skal vi smide dem med posten hurtigst muligt.

Hvordan fungerer SMV-garanti?

​EKF stiller en garanti til din bank og overtager dermed bankens risiko på forretningen.
Du tilbyder din kunde kredit og sælger med det samme kreditaftalen videre til din bank.

Det betyder, at du får dine penge, når du leverer, selv om kunden køber på kredit.
Hvis noget går galt, betaler EKF banken.
Billede

Hvad koster SMV-garanti?

Din kunde betaler ½-4 % i præmie
Det koster ikke dig noget at hjælpe dine kunder med at få kredit. EKF’s garantier er ikke gratis, men din kunde
betaler omkostningerne som en del af kreditten.

Kunden vil typisk betale en årlig præmie til os på mellem ½ % og 4 % afhængig af landet, kundens kreditværdighed og lånets løbetid.

Du kan nemt beregne præmien i vores præmieberegner.

Herudover skal kunden betale renter og omkostninger til banken. Din bank kan oplyse dig om den samlede pris.

 

Krav og vilkår for SMV-garanti

Hvem kan bruge SMV-garantien?
Alle små og mellemstore danske eksportvirksomheder kan bruge SMV-garantien.

Det vil sige virksomheder:
- med færre end 250 ansatte
- med mindre end 50 millioner euro i omsætning og/eller
- med mindre end 43 millioner euro i balance
- hvor maksimalt 25 % af virksomhedens aktier ejes af et selskab, der ikke opfylder SMV-kriterierne.

Finansiering til udenlandske kunder bruges primært i forbindelse med salg af kapitalgoder og ved kredittider på et halvt år og derover. Salg af forbrugsvarer, inklusive varige forbrugsgoder, kan ikke finansieres med en SMV-garanti.

Mindst 25 % af din vares kostpris skal komme fra materialer fra Danmark eller fra arbejde udført i Danmark.

EKF vurderer desuden, om den udenlandske køber er kreditværdig, inden vi udsteder en garanti.

Hvor stor SMV-garanti kan man få?
​EKF kan tilbyde garanti for kontraktbeløb på op til 25 millioner kroner.

Hvor lang er løbetiden?
EKF udsteder SMV-garanti med løbetid på op til 5 år.
Desuden er det en betingelse, at kredittiden til den udenlandske køber er på mindst et halvt år.

Betingelser
Den udenlandske kunde skal normalt forudbetale mindst 15 % af ordrebeløbet ved løbetider over 1 år. Kreditten skal desuden være udformet som et serielån med lige store afdrag, der er tillagt de løbende renter.

Krav til miljø og social bæredygtighed
Når det samlede beløb for forretningen med EKF er over 5 millioner kroner, laver vi en risikovurdering af miljø og menneskerettigheder på forretningen.

Hvad dækker EKF?
EKF udbetaler erstatning, hvis din bank får tab på eksportforretninger på grund af kommercielle eller politiske risici.

Kommercielle risici
er, at din virksomheds køber ikke kan betale på grund af konkurs, insolvens, eller at køber ikke vil betale. 

Politiske risici er, at din virksomhed ikke får penge for varer på grund af forhindringer i det land, I eksporterer til. Det kan være krig, borgerkrig, mangel på valuta, begrænsninger for at bruge valuta, forbud mod at importere eller eksportere, samt indgreb fra lokale myndigheder, som gør det umuligt at modtage betaling for varerne.

EKF garanterer op til 100 % af bankens tab, men eksportøren har typisk en selvrisiko på 10 %.

Ansøgninger om konkrete SMV-garantier sker gennem en bank, som håndterer papirarbejdet. Banken skal være tilsluttet ordningen om SMV-garanti. Er den det ikke allerede, kan den nemt blive det ved at kontakte EKF.
Se alle tilsluttede banker og finansielle institutter.​

Se, hvilke lande du kan bruge SMV-garantien til.

Normalt vil kreditten være dokumenteret ved veksler.
Se, hvilke lande der er godkendt til veksler.

Index for robots