Det hjælper vi med

Rembursgaranti

​Med en rembursgaranti fra EKF kan du få din bank til at deltage i rembursbetalinger i lande og på markeder, hvor banken ellers ikke vil tage risikoen. Rembursgarantien dækker din banks risiko for tab, når kredittiden er op til 24 måneder.

  • Hvad er fordelene ved Rembursgaranti?

    Den sikreste betalingsform i verden
    Du får den bedste sikkerhed – bekræftet remburs - for, at en udenlandsk køber kan og vil betale.

    Betaling med det samme
    Din betaling er garanteret af din kundes bank, allerede inden du leverer varerne. Du kan derfor få din betaling kort tid efter. Det giver dig bedre likviditet. Samtidig giver det dig sikkerhed for, du får betaling til tiden, og at ordren ikke annulleres eller ændres uden din accept.


    EKF erstatter tab

    Det er din bank, som tager risikoen for rembursen. En Rembursgaranti fra EKF betyder, at hvis din bank ikke får penge fra den udenlandske bank, så betaler EKF erstatning til din bank.

    Ingen nervøsitet
    Med Rembursgarantien kan du tage imod ordrer på markeder, som du ellers ikke ville turde begive dig ud på. Du har ingen risiko.
  • Hvad er Rembursgaranti?

    ​En remburs er en betalingsgaranti fra din kundes bank og regnes som en af de sikreste betalingsformer på de internationale markeder. Remburs er meget benyttet som betaling i international handel, da reglerne for remburser er anerkendt af banker verden over.

    Når du eksporterer varer eller tjenesteydelser og benytter remburs som betalingsform, betyder det, at din kundes bank forpligter sig til at betale til din bank, som betaler til dig.

    Det betyder, at det er din bank, som tager risikoen for, at den udenlandske bank ikke betaler som aftalt.
    ​Derfor er det ikke altid, at bankerne vil deltage i remburser. Når banken ikke vil deltage, kan det sætte din betaling over styr.

    Men med en Rembursgaranti er din bank sikker på at få sin betaling. Hvis banken ikke får betalingen fra udlandet, betaler EKF erstatning.

    Dermed kan selv risikotøvende banker deltage i rembursforretninger. På den måde kan du beskytte din eksport mod tab og samtidig koncentrere dig om at få succes på eksportmarkederne.
  • Hvordan fungerer Rembursgaranti?

    ​EKF stiller en garanti for rembursen over for din bank. Dermed overtager vi størstedelen af din banks risiko for, at kundens bank går konkurs.
    ​Med os i ryggen betaler din bank dig for de varer, du har leveret.
    Rembursgaranti
  • Hvad koster Rembursgaranti?

    ​Din virksomheds bank betaler en præmie for EKF’s Rembursgaranti. I praksis er det din bank, der fastsætter præmien. Hvis EKF ikke accepterer prisen, siger vi nej til forretningen.
  • Krav og vilkår for Rembursgaranti

     
    Hvem kan få Rembursgaranti?
    Danske og udenlandske banker, der bekræfter en remburs.
     
    Hvor stor en Rembursgaranti kan man få?
    Der er ingen beløbsgrænser for Rembursgaranti.
     
    Hvor lang er løbetiden?
    Garantien dækker, indtil rembursbetalingen er gennemført. Dog kan kredittiden højst være 2 år. Ved kredittider over 2 år skal EKF´s Finansieringsgaranti bruges. (Se Finansieringsgaranti)
     
    Hvad dækker EKF?
    EKF udbetaler erstatning, hvis din virksomheds bank får tab på eksportforretninger på grund af kommercielle eller politiske risici.
    Kommercielle risici er, at køberens bank ikke kan betale, eksempelvis på grund af konkurs eller insolvens.

    Politiske risici
    er, at din bank ikke får penge fra den udenlandske købers bank på grund af forhindringer i det land, du eksporterer til. Det kan være krig, borgerkrig, mangel på valuta, begrænsninger i at bruge valuta, forbud mod at importere eller eksportere, samt indgreb fra lokale myndigheder, som gør det umuligt at modtage betalingen.
     
    Over for banker dækker EKF normalt mellem 50 % og 95 % af tabet, og bankens selvrisiko er derfor på minimum 5 %.

Hvad er fordelene ved Rembursgaranti?

Den sikreste betalingsform i verden
Du får den bedste sikkerhed – bekræftet remburs - for, at en udenlandsk køber kan og vil betale.

Betaling med det samme
Din betaling er garanteret af din kundes bank, allerede inden du leverer varerne. Du kan derfor få din betaling kort tid efter. Det giver dig bedre likviditet. Samtidig giver det dig sikkerhed for, du får betaling til tiden, og at ordren ikke annulleres eller ændres uden din accept.


EKF erstatter tab

Det er din bank, som tager risikoen for rembursen. En Rembursgaranti fra EKF betyder, at hvis din bank ikke får penge fra den udenlandske bank, så betaler EKF erstatning til din bank.

Ingen nervøsitet
Med Rembursgarantien kan du tage imod ordrer på markeder, som du ellers ikke ville turde begive dig ud på. Du har ingen risiko.

Hvad er Rembursgaranti?

​En remburs er en betalingsgaranti fra din kundes bank og regnes som en af de sikreste betalingsformer på de internationale markeder. Remburs er meget benyttet som betaling i international handel, da reglerne for remburser er anerkendt af banker verden over.

Når du eksporterer varer eller tjenesteydelser og benytter remburs som betalingsform, betyder det, at din kundes bank forpligter sig til at betale til din bank, som betaler til dig.

Det betyder, at det er din bank, som tager risikoen for, at den udenlandske bank ikke betaler som aftalt.
​Derfor er det ikke altid, at bankerne vil deltage i remburser. Når banken ikke vil deltage, kan det sætte din betaling over styr.

Men med en Rembursgaranti er din bank sikker på at få sin betaling. Hvis banken ikke får betalingen fra udlandet, betaler EKF erstatning.

Dermed kan selv risikotøvende banker deltage i rembursforretninger. På den måde kan du beskytte din eksport mod tab og samtidig koncentrere dig om at få succes på eksportmarkederne.

Hvordan fungerer Rembursgaranti?

​EKF stiller en garanti for rembursen over for din bank. Dermed overtager vi størstedelen af din banks risiko for, at kundens bank går konkurs.
​Med os i ryggen betaler din bank dig for de varer, du har leveret.
Rembursgaranti

Hvad koster Rembursgaranti?

​Din virksomheds bank betaler en præmie for EKF’s Rembursgaranti. I praksis er det din bank, der fastsætter præmien. Hvis EKF ikke accepterer prisen, siger vi nej til forretningen.

Krav og vilkår for Rembursgaranti

 
Hvem kan få Rembursgaranti?
Danske og udenlandske banker, der bekræfter en remburs.
 
Hvor stor en Rembursgaranti kan man få?
Der er ingen beløbsgrænser for Rembursgaranti.
 
Hvor lang er løbetiden?
Garantien dækker, indtil rembursbetalingen er gennemført. Dog kan kredittiden højst være 2 år. Ved kredittider over 2 år skal EKF´s Finansieringsgaranti bruges. (Se Finansieringsgaranti)
 
Hvad dækker EKF?
EKF udbetaler erstatning, hvis din virksomheds bank får tab på eksportforretninger på grund af kommercielle eller politiske risici.
Kommercielle risici er, at køberens bank ikke kan betale, eksempelvis på grund af konkurs eller insolvens.

Politiske risici
er, at din bank ikke får penge fra den udenlandske købers bank på grund af forhindringer i det land, du eksporterer til. Det kan være krig, borgerkrig, mangel på valuta, begrænsninger i at bruge valuta, forbud mod at importere eller eksportere, samt indgreb fra lokale myndigheder, som gør det umuligt at modtage betalingen.
 
Over for banker dækker EKF normalt mellem 50 % og 95 % af tabet, og bankens selvrisiko er derfor på minimum 5 %.
Index for robots