Det hjælper vi med

Designerstole i voldsom vækst

Carl Hansen & Søn sælger designerstole i hele verden. En kaution fra EKF gav kræfter til fortsat vækst

Antal ansatte 280
Eksportandel 2 ud af 3
Forventet omsætning 500 mio. kr.
”Det er forfærdeligt med det uudnyttede potentiale!”
 
Direktør Knud Erik Hansen er tredje generation i familievirksomheden Carl Hansen & Søn, og forretningen har aldrig haft mere fart på. Fra landsbyen Gelsted på Vestfyn forsyner Carl Hansen & Søn i dag hele verden med danske designmøbler fra blandt andre Wegner, Wanscher og Kaare Klint. Det er møbler i høj kvalitet og med vækstkurver, der peger stejlt opad.
 
Alligevel er væksten det, som bekymrer Knud Erik Hansen mest. Det uudnyttede potentiale. Hans største udfordring i disse år er at skabe plads til ekspansion uden at miste kontrollen. ”Vi investerer i folk, i bygninger og i grunde. Vi skal bruge plads. Vi skal nok klare 2016, men 2017 er et problem,” siger Knud Erik Hansen
 
Sådan har det ikke altid været. Da Knud Erik Hansen satte sig i chefstolen i 2002 var Carl Hansen & Søn et sned-kerværksted med 17 ansatte. Dengang tog han en bevidst beslutning om at satse på eksport. For selvom designermøbler er populære i Danmark, er markedet grundlæggende ikke stort nok. I dag går to ud af tre Elbow Chairs, Y-stole og alle de andre til eksport. I 2016 runder virksomheden 300 medarbejdere, og omsætningen rammer efter planen en halv milliard året efter.​​​
​Væksten har været konstant, men kom for alvor op i gear for to år siden, da Carl Hansen & Søn indviede en ny og dobbelt så stor fabrik. Det gav ikke blot plads til at øge produktionen, men også mulighed for at styrke virksomheden ved at modernisere, effektivisere og tage en række opgaver hjem fra underleverandører i udlandet. 
 
”Hvis vi ikke var flyttet til den nye fabrik, havde vi været verdens dårligste leverandør af møbler,” mener Knud Erik Hansen. 
 

Store planer – store investeringer

Det høje investeringstempo i Carl Hansen & Søn kræver tæt partnerskab med banken. EKF har derfor stillet en Kaution for anlægslån, som gør, at banken sover roligt om natten. Kautionerne tager toppen af bankens risiko på Carl Hansen & Søns lån til anlægsinvesteringer. Det sikrer, at Knud Erik Hansen og de stadigt flere medarbejdere har kapital til at fortsætte jagten på virksomhedens uudnyttede potentiale.
”Hvis vi ikke var flyttet til den nye fabrik, havde vi været verdens dårligste leverandør af møbler”
Knud Erik Hansen, direktør Carl Hansen & Søn

Bliv klogere på succeshistorien

Se hvad EKF's rådgiver mener

​En klassisk væksthistorie

​Carl Hansen & Søn er et typisk eksempel på en virksomhed, som vokser og investerer så meget, at likviditeten til tider kan have problemer med at følge med. Det kan vi grundlæggende godt lide i EKF, så længe det vel at mærke foregår forretningsmæssigt forsvarligt. For vækst og investeringer skaber arbejdspladser i Danmark.
​​​I EKF hjælper vi også virksomheder, som har det svært, men Carl Hansen & Søn er en anden historie. I dette tilfælde er vores opgave - i samarbejde med banken – at sikre de økonomiske rammer, så væksten kan fortsætte derudaf.
Kenneth Plum
Chief Underwriter
SMV og Klima
T: +45 35 46 26 14
M: +45 20 24 06 42
 
​Med en Eksportkaution kan du få en kredit i banken til at betale materialer, lønninger og leverandører.

Eksportkaution

​Med en Eksportkaution kan du få en kredit i banken til at betale materialer, lønninger og leverandører.
Læs mere
​Vores rådgivere er klar til at hjælpe dig frem i verden. Find den rigtige - og ring eller send en e-mail.

Kontakt en af vores rådgivere

​Vores rådgivere er klar til at hjælpe dig frem i verden. Find den rigtige - og ring eller send en e-mail.
Find en rådgiver
​Styrk din likviditet, og få plads til flere kunder og større ordrer. EKF kan stille en garanti, så du kan få et lån i banken.

Vil du finansiere din forretning?

​Styrk din likviditet, og få plads til flere kunder og større ordrer. EKF kan stille en garanti, så du kan få et lån i banken.
Læs mere
Index for robots