• Forside
        >
      • EKF's persondatapolitik for hjemmeside og markedsføring
EKF's persondatapolitik for hjemmeside og markedsføring

EKF's persondatapolitik for hjemmeside og markedsføring

EKF indsamler data om din brug af vores hjemmeside og vores andre digitale kanaler og services. Dataene bruger vi til at forbedre din oplevelse af EKF’s digitale tilbud og give dig mere relevant indhold og markedsføring.
​EKF Danmarks Eksportkredit er en selvstændig offentlig virksomhed, som er ejet af staten og hører under Erhvervsministeriet.

EKF indsamler data om din brug af vores hjemmeside og vores andre digitale kanaler og services. Der er dels tale om cookiedata, som er knyttet til din computer, dels om data, som vi knytter til dig som person.

Dataene bruger vi til at forbedre din oplevelse af EKF’s digitale tilbud og give dig mere relevant indhold og markedsføring.

EKF bruger kun persondata i overensstemmelse med denne persondatapolitik og med de samtykker, du giver os, når du for eksempel accepterer cookies eller tilmelder dig vores e-mail nyhedsbreve eller andre tjenester.
​Herunder (Klik > Vis mere tekst) kan du læse om, hvordan EKF indsamler, bruger og passer på data, og du kan læse om dine rettigheder til at tilbagekalde samtykker og få slettet data.

Denne persond
atapolitik angår kun de data, vi indsamler på dig, når du bruger EKF’s hjemmeside og interagerer med vores digitale markedsføring. Hvis du er kunde i EKF, gælder i stedet persondatapolitik for EKF's forretninger.

EKF opdaterer løbende persondatapolitikken, så den altid er tilpasset lovgivning, teknologisk udvikling og vores indsamling og brug af data.

 
Senest opdateret: 30. april 2018 (version 1)

Hvilke data indsamler vi,
og hvad bruger vi dem til?


Cookiedata
Når du besøger vores hjemmeside ekf.dk indsamler vi data om dig og din brug af vores indhold. I første omgang forbinder vi ikke disse data til dig som person, men alene til din computer, mobiltelefon eller tablet (enhed).

Det foregår ved, at vi sætter såkaldte cookies på din enhed. En cookie er en lille datafil, som bliver gemt på din enhed og er knyttet til enhedens IP-adresse. Med en cookie kan vi genkende din enhed, hvis du kommer igen flere gange, og vi kan se, hvordan du klikker dig rundt på hjemmesiden.

Vi kan for eksempel også se, hvilken internetudbyder og browser, du bruger, og vi kan se din geografiske place-ring på byniveau. Hvis du besøger os fra dit arbejde, kan computerens IP-adresse i nogle tilfælde også fortælle os hvilket firma, du arbejder i.    

Cookies gør det muligt for os at indsamle data om, hvor på nettet vores brugere kommer fra, og hvordan de be-nytter vores digitale tilbud. Og med den indsigt, som cookiedata giver os, forsøger vi at gøre din brugeroplevelse bedre. Vi bruger også cookies til at lave målrettet markedsføring af vores ydelser og services overfor dig andre steder på internettet, efter du har besøgt vores hjemmesider. Men alt sammen stadig uden, at vi forbinder data til dig som person.   

EKF sætter en lang række cookies, når du besøger vores hjemmeside. Vi arbejder lige nu på at kunne levere en komplet oversigt over de cookies, vi sætter, og hvad de gør godt for. Senest fra 25. maj 2018 kan du se oversigten i EKF’s cookiepolitik og oversigt over cookies.

Hvis du ikke ønsker, at vi sætter cookies på din computer, kan du blokere brugen af cookies i din browser, se nærmere i vores cookiepolitik via ovenstående link.

Persondata
EKF indsamler personlige data på dig, når du tilmelder dig vores e-mail nyhedsbreve, udfylder en kontaktformular på vores hjemmeside eller udfylder en formular på for eksempel LinkedIn eller Facebook. Det kan være dit navn, dit firmas navn, din e-mailadresse og svar, du har givet os i et spørgeskema eller en formular.

Når du giver os personlige oplysninger om dig selv, vil vi koble dem med data, som vi indsamler med cookies. Det kan være klik på bannere og kampagner rundt omkring på internettet og sociale medier, besøg og adfærd på vores hjemmeside, downloads af materiale eller åbning af e-mails. Hvis du har besøgt vores digitale tjenester fra forskellige enheder, for eksempel fra både din telefon og din PC, vil vi også kunne koble data og genkende dig på tværs af enheder.

Vi samler alle dataene i vores CRM-system, hvor de bliver koblet med de oplysninger, vi eventuelt har om dig her i forvejen, enten fra tidligere kontakt eller fra din virksomheds hjemmeside. Det kan være din virksomheds adresse, dit telefonnummer, din stilling og oplysninger om forretninger, vi har lavet med dig og din virksomhed.

EKF indsamler persondata for at blive klogere på, hvem vores brugere er, og hvordan de bruger vores indhold. Det gør vi for bedre at kunne tilpasse og personalisere vores kommunikation og markedsføring til dig. Det giver en bedre oplevelse for dig som bruger, når du får relevante og behovstilpassede tilbud fra EKF på de rigtige tidspunkter. 
​For eksempel sker det, at vi bruger persondata i form af e-mailadresser til at køre målrettet annoncering på socia-le medier som LinkedIn eller Facebook. Formålet er at få information om EKF ud til dig og andre, som arbejder i virksomheder, hvis eksport vi kan styrke med vores finansieringsløsninger.

Det sker desuden, at vi, baseret på de data, vi har om en person, kontakter personen telefonisk eller per mail. Det gør vi, hvis vi tror, at personen og det firma, personen arbejder i, kan have gavn af vores finansieringsløsninger. 

Vi passer på dine data

De data, vi har om dig, bliver kun brugt af os og kun til de formål, som de er indsamlet til. Vi hverken deler eller sælger cookiedata og persondata til nogle anden- eller tredjeparter.

Hvor længe beholder vi dine data

Det er meget forskelligt, hvor længe vi opbevarer cookiedata. Nogle cookies opbevarer vi kun så længe som dit besøg på hjemmesiden varer. Andre som eksempelvis marketingcookies beholder vi i flere år. Det fulde overblik over cookies og hvor længe, de løber, kan du se i vores cookiepolitik fra senest 25. maj 2018.
 
Når du har givet os personlige data, beholder vi dem så længe, som vi har brug for dem, men kun til de formål, de er indsamlet. Hvis du kontakter os og beder os slette de data, vi har på dig, sletter vi dem. 

Dine rettigheder: ret til indsigt, sletning, tilbagekaldelse af samtykke samt klageret

Du kan til enhver tid bede EKF om indsigt i, hvilke oplysninger vi har om dig, og du kan til enhver tid bede os rette i eller slette de oplysninger, vi har liggende om dig. Du kan også bede om en kopi af de data, vi har liggende om dig og få det tilsendt som csv-fil/Excel-fil.

Det foregår ved at sende en e-mail til dpo@ekf.dk. Vi kvitterer for modtagelsen og behandler din henvendelse så hurtigt som muligt. Da der er tale om en manuel opgave, kan der gå lidt tid, før vi kan opfylde dit ønske, men ikke over én måned.

I forhold til vores e-mail nyheder og e-mail markedsføring kan du til enhver tid tilbagekalde dit samtykke via et link, som er inkluderet i alle de mails, du modtager. En sådan ændring slår igennem med det samme. 

Klagemulighed
Hvis du vil klage over EKF’s indsamling og brug af persondata, kan det ske til Datatilsynet.

Dataansvarlig
EKF Danmarks Eksportkredit
CVR: DK30763777
Lautrupsgade 11
2100 København Ø
T: +45 35 46 26 00
M: ekf@ekf.dk

Databeskyttelsesrådgiver (DPO)
Mette Godvin Berning
Director Compliance & Operationel Risiko
Lautrupsgade 11
2100 København Ø
T: +45 35 46 26 97
E: dpo@ekf.dk
Index for robots