Ved at bruge EKF kan I bedre hjælpe jeres kunder med at finansiere deres internationale forretninger. Det gælder også forretninger, som I måske ellers ikke ville deltage i.
EKF’s garantier og kautioner dækker typisk 80 til 95 procent af jeres risiko for tab på betalinger fra udlandet og på jeres kunder i forbindelse med eksportforretninger. SMV-garantien for små og mellemstore virksomheder dækker helt op til 100 procent af risikoen. Det giver jer sikkerhed og bedre muligheder for at fastholde tilfredse kunder.
EKF tilbyder også garantier, der giver jer sikkerhed mod tab, når I hjælper danske virksomheder med at finansiere deres investeringer i produktionsanlæg, maskiner eller etablering af et datterselskab. Det akn være både I Danmark eller i udlandet.
I mange tilfælde kan I selv behandle ansøgninger om garantier og kautioner på op til 10 millioner kroner online hos EKF. Så kan jeres kunder få en hurtig afgørelse, når I hjælper dem med kredit eller lån til eksportforretninger.