Med en sælgerkreditgaranti sikrer du din virksomhed mod risikoen for, at I ikke får penge som aftalt for en udenlandsk ordre. Din virksomhed kan bruge sælgerkreditgarantien, når virksomheden har givet køberen i udlandet lang kredit med betalingerne for ordren.
EKF betaler din virksomhed erstatning, hvis den udenlandske køber ikke kan eller vil betale, pengene ikke kan føres ud af landet, eller der opstår krig eller borgerkrig i landet.