Det hjælper vi med

Rembursgaranti

​Med en rembursgaranti fra EKF kan I få jeres bank til at deltage i rembursbetalinger i lande og på markeder, hvor banken ellers ikke vil tage risikoen. Rembursgarantien dækker jeres banks risiko for tab, når kredittiden er op til 24 måneder.

Hvad er Rembursgaranti?

​Remburs er meget benyttet som betaling i international handel, da reglerne for remburser er anerkendt af banker verden over. Rembursbetalingen foregår mellem banker. Dermed betaler jeres udenlandske køber til sin bank, og I får penge for ordren af jeres bank.

Når en dansk bank bekræfter en remburs over for en udenlandsk bank, tager den danske bank risikoen for, at den udenlandske bank ikke betaler som aftalt, når betingelserne i rembursen er overholdt. Den danske bank kan sikre sig mod tab med en rembursgaranti fra EKF. Hvis banken ikke får betalingen fra udlandet, betaler EKF erstatning.
EKF
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København
Danmark
T: +45 35 46 61 00
Index for robots