Det hjælper vi med

Køberkreditgaranti

​En køberkreditgaranti kan være med til at sikre din virksomhed en ordre, når din køber i udlandet har behov for et lån til at betale for ordren. Garantien giver banken sikkerhed for lånet.

Hvad er Køberkreditgaranti?

​Når din virksomhed får en ordre hos en køber i udlandet, kan EKF udstede en køberkreditgaranti til en bank, der låner køberen penge til at betale for ordren. Med garantien har banken sikkerhed for at få sine penge tilbage.

EKF betaler erstatning til banken, hvis betalingerne fra udlandet ikke kommer som aftalt. Eksempelvis hvis den udenlandske køber ikke kan eller vil betale, pengene ikke kan føres ud af landet, eller der opstår krig eller borgerkrig i landet.

Lånet til din udenlandske køber kan komme fra en dansk eller en udenlandsk bank.

EKF
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København
Danmark
T: +45 35 46 61 00
Index for robots